Som tidligere nævnt, mærkede vi 80 nedfaldsørreder i Karup og Simested både sidste år og i år. Udover at data i sig selv bliver bedre i år som følge af flere datapunkter gennem fjorden, får vi også en spændende mulighed for at sammenligne fiskenes adfærd i to klimatisk vidt forskellige år. Dette ser ud til at give særligt stor gevinst netop fordi 2017 og 2018 er så vejrmæssigt forskellige.

Det kan jo efterhånden virke som et fjernt minde, men det var usædvanligt koldt i februar og marts i år. Middeltemperaturen i marts var således hele 4,4 grader koldere i 2018 end i 2017, og dette ser ud til at have haft stor indflydelse på hvornår fiskene forlod fjorden. Trækket ud af fjorden var således en måned forsinket i år i forhold til sidste år.

Den forsinkelse ser også ud til at have forplantet sig ud i den marine fase af fiskenes livscyklus, og ved seneste aflæsning af udstyret 25. juni var der ikke en eneste af de mærkede fisk der var vendt tilbage til fjorden. Dette er i modsætning til sidste år, hvor fiskene var begyndt at drysse hjem igen på nuværende tidspunkt.

Det er ikke rart at se naturen tørre op for tiden, men når det nu skal være, så bliver det spændende at se hvordan fiskene reagerer på den fortsatte sommervarme. Havørreder vokser optimalt ved 13-17 graders varme og begynder at få problemer hvis temperaturen overstiger 22-23 grader. Temperaturer omkring 25 grader vil sågar medføre døden for fiskene i løbet af nogle dage. Den centrale Limfjord var 22 grader for et par uger siden, og nærmer sig pt. det niveau igen. Tør fiskene mon vende hjem gennem en fjord hvor temperaturerne kan blive potentielt farlige for dem undervejs, eller kan de være tilpasset til at vente i havet i varme perioder?

Det kan måske være det vi allerede ser, med årets forsinkelse in mente.

Dette er også ekstra interessant i lyset af nogle historiske forhold i fjorden. Tidligere udsætninger med genetisk ikke-hjemhørende fisk i Karup og Simested åer er nemlig meget lidt synlige i den nuværende bestands DNA. De ikke-tilpassede udsætningsfisk har altså ikke formået at have tilstrækkelig overlevelse og reproduktiv succes til at gøre noget særligt indtryk på bestandens genpulje nu. Hvis fiskene viser sig at have en markant anderledes adfærd på vej hjem i år i forhold til sidste år, vil det være et fint eksempel på en mulig lokal tilpasning som kan give de lokale fisk en fordel og have medvirket til at de ikke-tilpassede fisk havde mindre succes.

Dette og meget mere vil blive præsenteret til vinter, hvor der kommer en samlet udgivelse om nedfaldsørrederne i Limfjorden. Det kan i den forbindelse også ende med at vi skeler lidt til resultaterne fra Roskilde Fjord, hvor et lignende studie er i gang i år. Her er de mærkede fisk nemlig nedfaldsørreder der rent genetisk stammer fra et østjysk vandløb, og det bliver sjovt at se om fiskene derovre tackler forholdene anderledes.

Herunder kan du i øvrigt se hvordan en hydrofoninstallation ser ud efter tre måneder i Limfjorden. De orange områder på flyderen er lige blevet renset, mens resten ikke er. Der er gang i produktionen i den fjord.

Der skal nørdes vandløb, vandringsruter og dybdepræferencer når jeg holder foredrag om havørredens marine adfærd og vandplejens betydning for bestanden den 30. juni klokken 16 ved Stevns Fyrcenter.

Foredraget ligger i forbindelse med Køge Sportsfiskerforenings Stevns Cup-arrangement, hvor lystfiskere skal konkurrere om forskellige fine præmier, så klubben kan rejse midler til vand- og fiskeplejen i området.

Udover de før nævnte emner, præsenterer jeg også nogle helt nye data om havørredens temperaturpræferencer i havet. Disse data er ved at blive publiceret, og bliver derfor først offentliggjort på fiskepleje.dk og her på bloggen når publikationen er færdig, men man kan altså få et lille preview til foredraget.

Selve foredraget er åbent for alle, og man er således velkommen selvom man ikke deltager i fiskekonkurrencen.
Du kan læse mere om hele arrangementet her:

http://koegesportsfiskerforening.dk/stevnscup

Resultaterne fra smoltundersøgelsen i 2017 er netop blevet peer reviewed og publiceret i det internationale tidsskrift Estuarine, Coastal and Shelf Science.

For lige at genopfriske resultaterne, så mærkede vi 101 vilde ørredsmolt i Karup og Simested Å med elektroniske mærker, for at kunne følge deres vandring efterfølgende. Efter et kort ophold i fjorden, trak fiskene ud mod Kattegat, men 81 af de 101 smolt forsvandt, og måtte med tiden anses som værende døde. Det er opsigtsvækkende at alle fiskene trak mod øst, samt at så få så ud til at overleve turen.

Publikationen er frit tilgængelig de næste 50 dage.

 

Dem der har læst rapporten fra sidste år vil måske bemærke, at den nye internationale publikation er krydret med lidt temperatur- og vinddata.

Det interessante ved temperaturdata er, at størstedelen af fiskene forlader fjorden og begiver sig ud i et koldere hav inden temperaturen i fjorden bliver optimal for deres tilvækst. Havørreders stofskifte er nemlig reguleret af vandtemperaturen, og fiskene har optimale vækstforhold ved temperaturer på 12-17 grader, afhængig af hvilken type føde de har til rådighed.

De fleste af limfjordssmoltene trak dog ud af fjorden inden temperaturen nåede op i dette interval.

Vi har altså en situation i Limfjorden, hvor fiskene fra Karup og Simested forlader en fjord med masser af mad og en mere fordelagtig væksttemperatur end det hav de skynder sig ud i. Vi ved dog ikke præcist, om denne adfærd eksempelvis skyldes risikoen for prædation fra sæler og skarver i fjorden, faren for pludseligt stigende temperaturer derinde eller måske muligheden for at opgradere buffeten fra fjordens invertebrater til havets lækre fisk.

Selvom vi endnu ikke kan sige præcist hvorfor fiskene er så glade for at trække ud af fjorden mod øst, er der dog sikkert mange lystfiskere derude der sætter pris på at de gør det.

Vi er således netop blevet velsignet med endnu en genfangst af en af smoltene fra studiet. Her er der tale om en særlig fisk der også omtales i den nye publikationen, fordi den efter lidt flakken omkring lykkes med at vandre fra Sundstrup (benævnt som RS3 i publikationen) til Aalborg på 5,2 dage:

“Two fish from River Karup were registered at RS3 9.5 and 43.1 days
after they had left the river. The first of these was not registered again
thereafter, while the other was registered at RS3 again 1.9 days later
and then at RS4 (eastern fjord outlet) 91 km away 5.2 days later. This
fish therefore spent 45.0 days in the region close to the river outlets
before migrating the 91 km from RS3 to RS4 with a velocity of
17.5 km d−1.”

Denne fisk er nu blevet genfanget ved Als (igen, tusind tak til jer der returnerer mærker), og selvom fisken havde ar fra skarvangreb, så den ellers ud til at være i god tilstand. Vores lille elitesvømmer havde således lykkedes med at undgå et skarvangreb, og efterfølgende været i stand til at hele sårene og øge sin vægt og størrelse betragteligt. Fisken vejede nemlig 61 g og målte 19,5 cm da den blev elfisket og mærket i Karup Å 7. april 2017, mens den på fangsttidspunktet 5. maj i år havde øget sin vægt og størrelse til 1200 g og 47 cm.

Vi er blevet velsignet med endnu et returneret mærke, og denne gang er det en af de nedgængere der blev mærket i 2017 som har været på krogen. Fisken med ID 1813 fra Karup Å blev således fanget i åen 13. marts efter at have genereret en masse spændende vandringsdata.

Fisken blev mærket i Karup Å i januar 2017, og vejede på det tidspunkt 2,3 kg og målte 66 cm. Da den ramte brinken på Karup Å d. 13. marts i år, var vægten steget til 3,6 kg og længden til 74 cm, hvilket er en flot størrelse for en hunfisk efter gydning. At der var tale om en flot fisk, kan man også se på billedet herunder.

Fisken trak ud af Karup Å 4. april sidste år, og var en af de sidste af de mærkede nedgængere der forlod åen i 2017-sæsonen. Til gengæld var den hurtig derefter, og trak allerede forbi Aalborg 12. april mod øst.

23. juli vendte den tilbage til fjorden, hvor den siden gik en tur ind i Hjarbæk Fjord 28. juli.

Allerede 31. juli forlod den dog Hjarbæk Fjord igen, inden den fandt hjem til Karup Å 2. august, hvor den blev indtil fangsttidspunktet i år.

Det er fantastisk at få mærker retur, og glæden er endnu større når der inkluderes data om fiskens vægt og længe.

Du kan læse mere om returnering af mærker her.

Så er der nyt fra en af de 20 smolt der overlevede turen ud af Limfjorden sidste år. En af de mærkede fisk fra Simested Å er nemlig blevet fanget og hjemtaget fra Nykøbing Sjællands Havn 31. marts af 12-årige Tobias Bressendorff fra Nykøbing. Tobias har efterfølgende været så venlig at returnere mærket til os, så vi kan føje fangsten til fiskens livshistorie.

Med en vægt på 69,2 g og en længde på 20,1 cm på mærkningstidspunktet, var dette den næststørste af de 101 smolt vi mærkede. Fisken har tilsyneladende også haft en god tilvækst siden, da den har tidoblet sin vægt til 700 g og mere end fordoblet sin længde til 42 cm på det år der er gået.

Fisken blev mærket 1,1 km fra mundingen af Simested Å 6. april 2017, og blev siden registreret ved Virksund/Sundstrup 17. maj, og ved Aalborg 22. maj i retning mod Kattegat. Siden har vi ikke hørt fra den på nogle af vores hydrofoner, og da batteriet i mærket løb tør for strøm i oktober, var returnering af mærket den eneste måde vi kunne få mere information om fisken på.

Folk der får fingrene i et mærke opfordres derfor på det kraftigste til at følge Tobias’ eksempel og returnere dem, hvilket kan man læse mere om her.

 

Vi er ved at hente de første data fra årets nedgænger-vandring ud af Karup og Simested å. Vandringen ser ud til at være lidt forsinket i år, men de fleste fisk er efterhånden ved at have fundet vej ud af vandløbene.

32 ud af de 40 fisk der blev mærket i vinters har således forladt Karup Å, mens 36 af de 40 nymærkede fisk i Simested har forladt åen. Den sidste registrering i begge vandløb fandt sted for et par dage siden, så der er stadig håb for de fisk der ikke er trukket ud endnu.

Sidste år var det ikke mange fisk der kom tilbage til åerne efter vandringen, og selvom vi venter med at breake de endelige tal for nedgængerne til vi har årets resultater med, kan det godt afsløres, at der ser ud til at være plads til at forbedre overlevelsen hos ørredbestandene.

Vi må derfor se hvordan sæsonen udvikler sig i år, og om flere af fiskene lykkes med at vende hjem igen når de har spist sig store og glade.

En lille interessant observation er i øvrigt, at nogle af fiskene fra sidste år så ud til at strejfe, hvilket vil sige at de ikke helt lykkedes med at ramme deres oprindelsesvandløb når de vendte hjem for at gyde. Eksempelvis er en af fiskene fra Simested Å blevet registreret jævnligt i Hjarbæk fjord i løbet af de sidste seks måneder, bortset fra i oktober og november, hvor den var fraværende, og formentlig var oppe for at gyde. Den har dog ikke været oppe i Simested Å, så hvis den var oppe for at gyde, har den antageligvis ramt forkert og gydt med naboerne.

Den havde i øvrigt så travlt med at komme hjem og svømme op i det forkerte vandløb, at den svømmede de 90 km fra Aalborg til Virksund på 40 timer. Dette betyder at den har svømmet med hastigheder der er sammenlignelige med stillehavslaks når disse er på vej hjem for at gyde, hvilket den godt kan være stolt af.

Vi krydser fingre for en god vandringssæson, så der kommer flere gode data til efterårets samlede afrapportering af nedgængeradfærden i fjordene.

Der er nyt om skæbnen for to af vores forsvundne Simested-smolt.

En af DTU Aquas teknikere har været ude at scanne efter elektroniske mærker, og har fundet et mærke i en skarvkoloni ved Kielstrup Sø (36 km fra Simested Ås udløb) og et andet mærke i en skarvkoloni ved Hald Sø (19 km fra Simested Ås udløb).

Mærkerne er fra to af de 31 smolt der ikke nåede ud af Hjarbæk Fjord. Det skal dog bemærkes, at vi kun indopererede den fundne mærketype (et såkaldt PIT mærke) i 13 af de mærkede fisk, og det er altså to af disse mærker der nu er fundet i skarvland.

Man ved aldrig hvad man får tilbage, når man sender elektroniske mærker ud at svømme i en ørredbug. Se bare her, hvordan en DST-mærket nedgænger pludselig fik en kropstemperatur på 37 grader i et par dage i maj (den røde linje på figuren).

Det er nok ikke forkert at antage, at fisken har haft et ulykkeligt møde med en sæl. Da mærket heldigvis har passeret fint og uskadt igennem sælen efter indtagelse, har nogen kunnet finde det og returneret det til os til glæde og til gavn. Vi har fået returneret to DST-mærker der har været igennem en sæl på den måde, og derved har vi fået muligheden for at få et lillebitte kig ind i sælernes verden.

Det mest interessante ved den verden er at se, hvor ens ørred- og sæladfærden er i maj måned. På det tidspunkt af sæsonen er ørrederne nemlig begyndt at dykke for at søge føde når de er i havet, og var det ikke for temperaturen der stiger til 37 grader på plottet ovenfor, ville man derfor næppe have opdaget at mærket var blevet slugt af en sæl fremfor at ligge trygt og godt i en ørredbug.

Dette overlap i adfærd skyldes formentlig, at sæler angiveligt godt kan lide at jage langs bunden i områder med blød bund hvor de fanger torskefisk, sild og hvad de ellers kan finde dernede. Store havørreder kan godt jage flere af de samme arter, og selvom de ikke skal op og trække vejret mellem fodringstogterne, vælger de alligevel at opholde sig i overfladen af andre årsager. Det er dog alligevel ret utroligt, at adfærden er så sammenfaldene for to så forskellige dyr, og mon ikke de to arter mødes forholdsvist ofte derude.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi kan se på vores data, at nedgængere har svært ved at overleve de første uger til søs, hvor vandet er koldt eller køligt og fiskene er afkræftede efter gydningen. Resten af året ser havørrederne dog ud til at være rigtig gode til at overleve naturlige farer som eksempelvis sæler.

Det kunne derfor være interessant at undersøge, om det er sæler der forlyster sig med afkræftede ørreder i starten af disses marine ophold, eller om nedgængerne primært går til af andre årsager.

Vi er pt. i Skjern Å for at akustikmærke forvoksede havørreder med v-formede haler. Kongen af Skjern Å er indtil videre en hanlaks på 100 cm og 10 kg, hvilket er flot på dette tidspunkt af året.

Når mærkningen er gennemført i Skjern, rykker feltarbejdet over til de rigtige havørreder i Karup og Simested, hvor vi mærker 40 nedgængere i hvert vandløb igen i år.

Vi har allerede et datasæt på et lignende antal nedgængere fra 2017, og dem har vi ikke udtalt os særlig meget om endnu i modsætning til smoltene fra 2017.

Der er ellers nogle ret interessante forskelle i hvordan smolt og nedgængere bruger fjorden, men det kommer der først en samlet offentliggørelse af når de 80 nedgængere vi mærker i år har gennemført årets svømmepensum.

Mange der færdes meget med fiskeudstyr langs de danske kyster har bemærket, at havørrederne kan finde på at følges ad i stimer. Med i alt 80 nedgængere mærket forskellige steder i Karup og Simested åer i løbet af en uge, skulle man dog mene, at sandsynligheden for at se denne stimeadfærd i vores studie var ganske lille. Efterfølgende faldt sandsynligheden endda yderligere, da en del af vores udstyr tæt på mundingerne på ulykkelig vis forsvandt.

Men så var det, at tre af Simested-fiskene dukkede op ved Virksunddæmningen samtidig om eftermiddagen 31. marts, hvor fiskene opholdt sig en times tid inden de forsvandt igen.

Næste formiddag vendte de samme tre fisk tilbage til Virksunddæmningen, hvor de denne gang opholdt sig i tre timer, inden de forsvandt igen.

Når mærkede fisk på den måde registreres samtidig på en målestation, kan det være et tegn på, at de i virkeligheden svømmer rundt sammen nede i maven på et rovdyr. Således nedslået blev det konstateret, at en af de mange sæler der ligger på lur ved dæmningen nok bare havde fyldt maven med herligt ørredkød og nu lå og badede rundt i området med en bemærkelsesværdig mangel på dårlig samvittighed.

Såfremt dette var tilfældet, havde en grum skæbne dog overgået sælen efterfølgende, for fem dage senere var gruppen blevet skilt ad således at to af fiskene blev registreret ved Aalborg klokken 9.30, mens den tredje fisk først ankom til Aalborg dagen efter. De to af fiskene svømmede altså stadig næsten lige oveni hinanden helt oppe ved Aalborg, mens den tredje havde fundet andre venner uden mærker i bugen eller måske bare var gået solo.

De to følgesvende blev dog sidenhen også uenige om retningen ude i Kattegat, for det næste vi hører fra dem er, at den ene af dem ved en fejl går ind i Randers Fjord 25. juni, hvorefter den vender om og returnerer til Aalborg 28. juni og suser videre hjem mod åen. Dens makker kommer først tilbage to uger senere, mens deres tredje kammerat fra begyndelsen af vandringen var lidt hurtigere hjemme, og allerede ankom ved Aalborg 22. juni.

Der er således tale om tre ganske levende fisk som ser ud til at have vandret sammen i begyndelsen af deres tur ud af fjorden, og heraf blev de to fisk sammen som minimum til Aalborg. Det er jo ikke ligefrem et antal som man kan skrive biologiske teorier ud fra, men det skal dog nævnes, at 23 % af fiskene ved Virksunddæmningen så ud til at have en eller anden form for følgeskab, så vi håber at kunne få mulighed for at mærke et større antal fisk fremadrettet, så disse ting kan undersøges bedre.

Det kunne jo eksempelvis være oplagt at tro, at stimeadfærd kan være udbredt tidligt i fiskenes marine ophold, hvor det kan være en tilpasning for at nedsætte faren fra rovdyr, som selv voksne ørreder er relativt sårbare overfor tidligt i deres marine ophold når vandet er koldt og deres kroppe er trætte efter gydningen.

Vi får se hvad fremtidige resultater bringer. Når det kommer til puslespillet om havørredernes marine liv, er vi kun lige begyndt at lægge de første brikker.