Hvis man skynder sig, er der stadig mulighed for at komme til et gratis foredrag hos DSF om havørredernes marine liv. Det hele finder sted 1. november, hvor jeg giver en mere dybdegående præsentation af de resultater der er kommet ud af de sidste snart tre års undersøgelser. Der vil også være rig mulighed for at komme med spørgsmål eller kommentarer.

Du finder mere info om foredraget samt tilmelding dertil her.

Der er masser af føde for havørreder i Limfjorden. Det har Kaare “Guldfar” Ebert fra Sportsfiskerforbundet påvist da han begik sit speciale i sin tid, og man ser da også tydeligt at fjorden er produktiv når man færdes deroppe.

I år har vi fået en særlig god mulighed for at vise dette, da vores udstyr har stået skjult under vand som konsekvens af de mange forsvindingsnumre der blev udført med det udstyr der stod på overfladen sidste år.

Når man haler sådan en gang udstyr op i båden, bliver den levende af alle de rejer, tanglopper, orme- og polypdyr, muslinger, krabber og hvad ellers der har brugt udstyret som hjem. De kritiske dele af udstyret renses efter behov når man kigger til det gennem sæsonen, men på tovværk, bundankre og lignende har Limfjordens fauna fri leg. Se bare her hvad det bliver til på en sæson…

Her har vi noget udstyr der har stået på to meters dybde ved Sundstrup:

Ved Aggersund har polypdyrene overtaget i stedet for muslingerne. Her en bunke udstyr der har stået ude på fire meters dybde. Tovets renhed skyldes at dyrene faldt af da det blev halet ombord på rælingen:

 

Ved Sallingsund har de lidt af det hele. Det udstyr man ser her, har stået ude på seks meters dybde:

Et besynderligt væsen der kom med op i Sallingsund:

Der var ikke mange havørreder i dette indlæg, men det kommer snart. Resultaterne fra Limfjorden forventes at blive offentliggjort om få uger.

Så er havørrederne ved at have afsluttet årets svømmetur, og det betyder også at studiet i Limfjorden snart kan lukkes ned.

I oktober fjernes hydrofoner og øvrigt udstyr derfor, og data fra studiet bliver færdigbehandlet og gjort klar til offentliggørelse. Resultaterne forventes offentliggjort på dansk til november, mens der senere vil komme en detaljeret videnskabelig artikel.

Det har givet god mening at fortsætte studiet i år, da vi har fået et bedre datasæt denne sæson som dermed også kan lukke nogle af de lidt mere spekulative punkter der opstod som følge af de mange forsvundne hydrofoner i 2017. Samtidig er det altid godt at have to år at holde op mod hinanden. Eksempelvis er mange af de ting vi observerede sidste år også sket i år, samtidig med at vi nu har fået en mere detaljeret viden om hvad der skete mellem de relativt få punkter vi endte med at have i 2017.

Der ser ud til at være et meget stort sammenfald i adfærden i 2017 og 2018, om end der har været en tidsforskydning som følge af det kolde vejr i februar og marts 2018 og den efterfølgende varme sommer. Havørrederne fra Karup og Simested ser altså ud til at have en unik vandringsadfærd, som formentlig er afgørende for deres succes i Limfjorden og de danske farvande. Dette er væsentligt, fordi resultaterne derfor også kan gøre os klogere på, hvorfor de mange ikke-tilpassede dambrugsørreder der blev udsat i Karup Å i anden halvdel af 1900-tallet klarede sig så dårligt at deres gener stort set er vasket ud af bestanden.

Det bliver derfor spændende at komme i dybden med datasættet og få det præsenteret i færdigbehandlet form.

Så er resultaterne om havørredens temperatur- og dybdepræferencer publiceret og offentliggjort i fuld længde. Nogle af resultaterne har været løseligt beskrevet før, mens eksempelvis resultaterne om fiskenes temperaturpræferencer ikke har været nævnt tidligere.

I dette indlæg vil jeg adressere nogle af de spørgsmål man kunne tænkes at have til resultaterne.

 

I skriver at fiskene søger ud mod åbent hav om sommeren. Hvordan skal man forstå ”åbent hav”?

Vi har tidligere beregnet de samme fisks positioner med en model. Her så Skagerrak ud til at tiltrække en del fisk når det var varmt, mens andre så ud til at være i Østersøen under højsommeren. En enkelt fisk så ud til ikke at være søgt mod åbent hav.

Ifølge modellens beregninger var der ikke nogen af vores fisk der på noget tidspunkt var længere væk end ca. 100 km fra nærmest kyst, om end den nærmeste kyst i nogle tilfælde er Norges syd og sydvestkyst. Så med “åbent hav” mener vi ikke Atlanterhavet eller noget der kan imponerende en blåhval, men alligevel noget der lugter af rigtigt hav.

Som eksempel kan du se den beregnede vandringsrute for en havørred fra Gudenåen herunder. Lad mig slå fast med det samme, at fisken har ikke været på land, men at modellen blot forbinder punkterne med en lige linje. Denne fisk bevægede sig ifølge modellen til Skagerrak i juni og juli måned efter at have opholdt sig i forårslunt vand i Isefjorden i maj. Vandringen til Skagerrak finder sted tidligt for denne fisk, men ellers svarer mønsteret med at være tæt på kysten i relativt varmt vand i forsommeren og på åbent hav i relativt køligt vand i højsommeren til det generelle billede vi ser for de voksne havørreder.

Hvordan hænger bevægelsen mod åbent hav sammen med fiskenes temperaturpræferencer?

Havørrederne så ud til at være rigtig gode til at opretholde en temperatur på 10-16 grader stort set al den tid de opholdt sig i havet. Det er smart, da havørreder vokser rigtig godt i det temperaturspænd, men det kræver lidt bevægelse, da de danske farvande generelt er koldere end 10 grader når fiskene forlader vandløbet, samtidig med at farvandende generelt er varmere end 16 grader i juli måned.

Herunder kan du se hvordan fiskenes temperatur udvikler sig sammenlignet med overfladetemperaturen af de danske farvande. Når havtemperaturen i gennemsnit er under 10 grader, opholder fiskene sig i områder hvor vandet er 0-5 grader varmere end gennemsnittet, hvilket typisk vil være relativt lavvandede områder tæt på kysten. Omvendt forholder det sig når de danske farvande i gennemsnit er over 15 grader, for her opholder fiskene sig generelt i vand der er 0-5 grader koldere, hvilket eksempelvis kan være i Skagerrak.

Gør alle danske nedgænger-ørreder som de fisk der deltog i studiet?

Det kan vi ikke vide, men de gør formentlig i grove træk i og med at vi arbejder med fisk fra Varde, Ribe, Skjern, Uggerby, Liver, Villestrup åer og Gudenåen. Eksempelvis har vi data fra otte fisk der overlevede et marint ophold, 25 der døde i havet og en håndfuld der døde i fjordene inden de nåede havet, og alle fiskene har nogenlunde samme adfærd med gentagne dyk op og ned i vandet om dagen og en pause ved overfladen om natten. Havørreden er dog en tilpasningens mester, så der kan sagtens være bestande rundt omkring i landet som opfører sig anderledes, samtidig med at der altid vil være en del individuel variation.
Vi har desuden kun beskæftiget os med fisk fra lokalt tilpassede bestande. Flere steder i landet har man mistet de oprindelige bestande, og de nuværende bestande består således af fisk der egentlig stammer fra eksempelvis Kolding. Det er muligt at disse fisk ikke er tilpasset til at begå sig når de kommer ud i saltvand et sted der ikke er Kolding Fjord, og at de derfor opfører sig anderledes.

Ifølge studiet undgår havørrederne temperaturer over 17 grader, men man kan sagtens møde havørreder i varmere vand ved kysten. Hvordan hænger det sammen?

Det er der flere mulige svar på. Vi beskæftiger os kun med store havørreder der har gydt mindst en gang, og det er derfor muligt at mindre havørreder ikke har samme adfærd – især i forhold til vandringen ud på åbent hav. Desuden undgår fiskene måske nok at opholde sig lang tid i overfladen ved varmt vand, men de besøger den stadig kortvarigt flere gange om dagen som du kan se på et uddrag af en særligt varmeramt fisks dybdekurve herunder. Denne fisk så ikke ud til at have bevæget sig ud på åbent hav, men bevægede sig i stedet rundt på dybt vand med korte besøg til den varme overflade.

Det er spekulativt, men en mulighed kunne være at nogle fisk opholder sig på dybere vand tæt ved kysten og laver små hurtige ture ind på lavt, varmt vand for at søge føde. Vores datasæt er desværre ikke omfattende nok til at besvare dette fyldestgørende.

Er det ikke lidt få fisk, studiet er baseret på?

Både og. Vi har 33 datasæt fra fisk der har været i havet, men vi har valgt kun at inkludere de otte som overlever en hel marin periode i det studie som er publiceret her, da de 25 som dør i havet ser lidt svagelige ud og dør relativt hurtigt (dette er selvfølgelig også rigtig interessant, så der kommer en særskilt publikation der kigger grundigere på det senere).

Stort set alle studier med data storage tags er baseret på relativt få fisk, da mærkerne snildt kan koste over 3000 kr stykket og samtidig er svære at få tilbage når fisken dør, så data kan aflæses. Den store styrke ved mærkerne er dog at man får sammenhængende data med få minutters måleinterval, så de data man rent faktisk får er af meget høj kvalitet.

Der skrives meget om et mønster hvor fiskene dykker op og ned i vandsøjlen om dagen og holder pause ved overfladen om natten. Gør alle fiskene det, og gør de det hele året?

Alle de 33 fisk fra syv forskellige vandløb som vi har data på (både fisk som dør og overlever hele opholdet i havet) har dette adfærdsmønster, så det virker som en meget gennemgående adfærd. Som tidligere nævnt er der måske bestande rundt omkring som ikke opfører sig sådan, da havørreder er gode til at tilpasse sig lokale forhold, men adfærden virker dominerende for danske havørreder.

I forhold til dykkeadfærden fordelt på sæsonen, så stiger dykkeaktiviteten med dagslængden, så fiskene dykker kun ganske få gange om dagen om vinteren, mens de dykker omkring 15-16 gange om dagen omkring sommersolhverv. Se eksempelvis den samme fisks adfærd på et enkelt døgn i begyndelsen af april og midt i juni herunder:

Alt det dykkeri er forvirrende. Kan man ikke sige noget om hvilke dybder de opholder sig på mere overordnet?

Jo, se eksempelvis figuren nedenfor. Jo bredere figuren er ved hver dybde for en given fisk, jo længere tid har fisken opholdt sig ved denne dybde. Selvom fiskene dykker, er alle figurer bredest på 0-5 meters dybde, så her opholder fiskene sig mest trods alt.

Herunder kan man desuden se de samme fisks gennemsnitlige opholdsdybde ved forskellige overfladetemperaturer. Når vandet bliver varmt ved overfladen, begynder fiskene at opholde sig på dybere vand.

Hvad sker der så med den fremtidige forskning på området nu?

Godt spørgsmål. Det kunne være relevant at undersøge temperaturresponsen og vandringsmønstrene mere grundigt – især i lyset af dette års sommer. Man kunne gøre dette ved at lave et lignende studie hvor man inkluderer salinitetsmålinger, så man kan modellere fiskenes position meget nøjagtigt. Det vil kunne give et helt unikt indblik i fiskenes adfærd, da man får en præcis position som kan kobles til en detaljeret adfærd.

Som tidligere nævnt, mærkede vi 80 nedfaldsørreder i Karup og Simested både sidste år og i år. Udover at data i sig selv bliver bedre i år som følge af flere datapunkter gennem fjorden, får vi også en spændende mulighed for at sammenligne fiskenes adfærd i to klimatisk vidt forskellige år. Dette ser ud til at give særligt stor gevinst netop fordi 2017 og 2018 er så vejrmæssigt forskellige.

Det kan jo efterhånden virke som et fjernt minde, men det var usædvanligt koldt i februar og marts i år. Middeltemperaturen i marts var således hele 4,4 grader koldere i 2018 end i 2017, og dette ser ud til at have haft stor indflydelse på hvornår fiskene forlod fjorden. Trækket ud af fjorden var således en måned forsinket i år i forhold til sidste år.

Den forsinkelse ser også ud til at have forplantet sig ud i den marine fase af fiskenes livscyklus, og ved seneste aflæsning af udstyret 25. juni var der ikke en eneste af de mærkede fisk der var vendt tilbage til fjorden. Dette er i modsætning til sidste år, hvor fiskene var begyndt at drysse hjem igen på nuværende tidspunkt.

Det er ikke rart at se naturen tørre op for tiden, men når det nu skal være, så bliver det spændende at se hvordan fiskene reagerer på den fortsatte sommervarme. Havørreder vokser optimalt ved 13-17 graders varme og begynder at få problemer hvis temperaturen overstiger 22-23 grader. Temperaturer omkring 25 grader vil sågar medføre døden for fiskene i løbet af nogle dage. Den centrale Limfjord var 22 grader for et par uger siden, og nærmer sig pt. det niveau igen. Tør fiskene mon vende hjem gennem en fjord hvor temperaturerne kan blive potentielt farlige for dem undervejs, eller kan de være tilpasset til at vente i havet i varme perioder?

Det kan måske være det vi allerede ser, med årets forsinkelse in mente.

Dette er også ekstra interessant i lyset af nogle historiske forhold i fjorden. Tidligere udsætninger med genetisk ikke-hjemhørende fisk i Karup og Simested åer er nemlig meget lidt synlige i den nuværende bestands DNA. De ikke-tilpassede udsætningsfisk har altså ikke formået at have tilstrækkelig overlevelse og reproduktiv succes til at gøre noget særligt indtryk på bestandens genpulje nu. Hvis fiskene viser sig at have en markant anderledes adfærd på vej hjem i år i forhold til sidste år, vil det være et fint eksempel på en mulig lokal tilpasning som kan give de lokale fisk en fordel og have medvirket til at de ikke-tilpassede fisk havde mindre succes.

Dette og meget mere vil blive præsenteret til vinter, hvor der kommer en samlet udgivelse om nedfaldsørrederne i Limfjorden. Det kan i den forbindelse også ende med at vi skeler lidt til resultaterne fra Roskilde Fjord, hvor et lignende studie er i gang i år. Her er de mærkede fisk nemlig nedfaldsørreder der rent genetisk stammer fra et østjysk vandløb, og det bliver sjovt at se om fiskene derovre tackler forholdene anderledes.

Herunder kan du i øvrigt se hvordan en hydrofoninstallation ser ud efter tre måneder i Limfjorden. De orange områder på flyderen er lige blevet renset, mens resten ikke er. Der er gang i produktionen i den fjord.

Der skal nørdes vandløb, vandringsruter og dybdepræferencer når jeg holder foredrag om havørredens marine adfærd og vandplejens betydning for bestanden den 30. juni klokken 16 ved Stevns Fyrcenter.

Foredraget ligger i forbindelse med Køge Sportsfiskerforenings Stevns Cup-arrangement, hvor lystfiskere skal konkurrere om forskellige fine præmier, så klubben kan rejse midler til vand- og fiskeplejen i området.

Udover de før nævnte emner, præsenterer jeg også nogle helt nye data om havørredens temperaturpræferencer i havet. Disse data er ved at blive publiceret, og bliver derfor først offentliggjort på fiskepleje.dk og her på bloggen når publikationen er færdig, men man kan altså få et lille preview til foredraget.

Selve foredraget er åbent for alle, og man er således velkommen selvom man ikke deltager i fiskekonkurrencen.
Du kan læse mere om hele arrangementet her:

http://koegesportsfiskerforening.dk/stevnscup

Resultaterne fra smoltundersøgelsen i 2017 er netop blevet peer reviewed og publiceret i det internationale tidsskrift Estuarine, Coastal and Shelf Science.

For lige at genopfriske resultaterne, så mærkede vi 101 vilde ørredsmolt i Karup og Simested Å med elektroniske mærker, for at kunne følge deres vandring efterfølgende. Efter et kort ophold i fjorden, trak fiskene ud mod Kattegat, men 81 af de 101 smolt forsvandt, og måtte med tiden anses som værende døde. Det er opsigtsvækkende at alle fiskene trak mod øst, samt at så få så ud til at overleve turen.

Publikationen er frit tilgængelig de næste 50 dage.

 

Dem der har læst rapporten fra sidste år vil måske bemærke, at den nye internationale publikation er krydret med lidt temperatur- og vinddata.

Det interessante ved temperaturdata er, at størstedelen af fiskene forlader fjorden og begiver sig ud i et koldere hav inden temperaturen i fjorden bliver optimal for deres tilvækst. Havørreders stofskifte er nemlig reguleret af vandtemperaturen, og fiskene har optimale vækstforhold ved temperaturer på 12-17 grader, afhængig af hvilken type føde de har til rådighed.

De fleste af limfjordssmoltene trak dog ud af fjorden inden temperaturen nåede op i dette interval.

Vi har altså en situation i Limfjorden, hvor fiskene fra Karup og Simested forlader en fjord med masser af mad og en mere fordelagtig væksttemperatur end det hav de skynder sig ud i. Vi ved dog ikke præcist, om denne adfærd eksempelvis skyldes risikoen for prædation fra sæler og skarver i fjorden, faren for pludseligt stigende temperaturer derinde eller måske muligheden for at opgradere buffeten fra fjordens invertebrater til havets lækre fisk.

Selvom vi endnu ikke kan sige præcist hvorfor fiskene er så glade for at trække ud af fjorden mod øst, er der dog sikkert mange lystfiskere derude der sætter pris på at de gør det.

Vi er således netop blevet velsignet med endnu en genfangst af en af smoltene fra studiet. Her er der tale om en særlig fisk der også omtales i den nye publikationen, fordi den efter lidt flakken omkring lykkes med at vandre fra Sundstrup (benævnt som RS3 i publikationen) til Aalborg på 5,2 dage:

“Two fish from River Karup were registered at RS3 9.5 and 43.1 days
after they had left the river. The first of these was not registered again
thereafter, while the other was registered at RS3 again 1.9 days later
and then at RS4 (eastern fjord outlet) 91 km away 5.2 days later. This
fish therefore spent 45.0 days in the region close to the river outlets
before migrating the 91 km from RS3 to RS4 with a velocity of
17.5 km d−1.”

Denne fisk er nu blevet genfanget ved Als (igen, tusind tak til jer der returnerer mærker), og selvom fisken havde ar fra skarvangreb, så den ellers ud til at være i god tilstand. Vores lille elitesvømmer havde således lykkedes med at undgå et skarvangreb, og efterfølgende været i stand til at hele sårene og øge sin vægt og størrelse betragteligt. Fisken vejede nemlig 61 g og målte 19,5 cm da den blev elfisket og mærket i Karup Å 7. april 2017, mens den på fangsttidspunktet 5. maj i år havde øget sin vægt og størrelse til 1200 g og 47 cm.

Vi er blevet velsignet med endnu et returneret mærke, og denne gang er det en af de nedgængere der blev mærket i 2017 som har været på krogen. Fisken med ID 1813 fra Karup Å blev således fanget i åen 13. marts efter at have genereret en masse spændende vandringsdata.

Fisken blev mærket i Karup Å i januar 2017, og vejede på det tidspunkt 2,3 kg og målte 66 cm. Da den ramte brinken på Karup Å d. 13. marts i år, var vægten steget til 3,6 kg og længden til 74 cm, hvilket er en flot størrelse for en hunfisk efter gydning. At der var tale om en flot fisk, kan man også se på billedet herunder.

Fisken trak ud af Karup Å 4. april sidste år, og var en af de sidste af de mærkede nedgængere der forlod åen i 2017-sæsonen. Til gengæld var den hurtig derefter, og trak allerede forbi Aalborg 12. april mod øst.

23. juli vendte den tilbage til fjorden, hvor den siden gik en tur ind i Hjarbæk Fjord 28. juli.

Allerede 31. juli forlod den dog Hjarbæk Fjord igen, inden den fandt hjem til Karup Å 2. august, hvor den blev indtil fangsttidspunktet i år.

Det er fantastisk at få mærker retur, og glæden er endnu større når der inkluderes data om fiskens vægt og længe.

Du kan læse mere om returnering af mærker her.

Så er der nyt fra en af de 20 smolt der overlevede turen ud af Limfjorden sidste år. En af de mærkede fisk fra Simested Å er nemlig blevet fanget og hjemtaget fra Nykøbing Sjællands Havn 31. marts af 12-årige Tobias Bressendorff fra Nykøbing. Tobias har efterfølgende været så venlig at returnere mærket til os, så vi kan føje fangsten til fiskens livshistorie.

Med en vægt på 69,2 g og en længde på 20,1 cm på mærkningstidspunktet, var dette den næststørste af de 101 smolt vi mærkede. Fisken har tilsyneladende også haft en god tilvækst siden, da den har tidoblet sin vægt til 700 g og mere end fordoblet sin længde til 42 cm på det år der er gået.

Fisken blev mærket 1,1 km fra mundingen af Simested Å 6. april 2017, og blev siden registreret ved Virksund/Sundstrup 17. maj, og ved Aalborg 22. maj i retning mod Kattegat. Siden har vi ikke hørt fra den på nogle af vores hydrofoner, og da batteriet i mærket løb tør for strøm i oktober, var returnering af mærket den eneste måde vi kunne få mere information om fisken på.

Folk der får fingrene i et mærke opfordres derfor på det kraftigste til at følge Tobias’ eksempel og returnere dem, hvilket kan man læse mere om her.

 

Vi er ved at hente de første data fra årets nedgænger-vandring ud af Karup og Simested å. Vandringen ser ud til at være lidt forsinket i år, men de fleste fisk er efterhånden ved at have fundet vej ud af vandløbene.

32 ud af de 40 fisk der blev mærket i vinters har således forladt Karup Å, mens 36 af de 40 nymærkede fisk i Simested har forladt åen. Den sidste registrering i begge vandløb fandt sted for et par dage siden, så der er stadig håb for de fisk der ikke er trukket ud endnu.

Sidste år var det ikke mange fisk der kom tilbage til åerne efter vandringen, og selvom vi venter med at breake de endelige tal for nedgængerne til vi har årets resultater med, kan det godt afsløres, at der ser ud til at være plads til at forbedre overlevelsen hos ørredbestandene.

Vi må derfor se hvordan sæsonen udvikler sig i år, og om flere af fiskene lykkes med at vende hjem igen når de har spist sig store og glade.

En lille interessant observation er i øvrigt, at nogle af fiskene fra sidste år så ud til at strejfe, hvilket vil sige at de ikke helt lykkedes med at ramme deres oprindelsesvandløb når de vendte hjem for at gyde. Eksempelvis er en af fiskene fra Simested Å blevet registreret jævnligt i Hjarbæk fjord i løbet af de sidste seks måneder, bortset fra i oktober og november, hvor den var fraværende, og formentlig var oppe for at gyde. Den har dog ikke været oppe i Simested Å, så hvis den var oppe for at gyde, har den antageligvis ramt forkert og gydt med naboerne.

Den havde i øvrigt så travlt med at komme hjem og svømme op i det forkerte vandløb, at den svømmede de 90 km fra Aalborg til Virksund på 40 timer. Dette betyder at den har svømmet med hastigheder der er sammenlignelige med stillehavslaks når disse er på vej hjem for at gyde, hvilket den godt kan være stolt af.

Vi krydser fingre for en god vandringssæson, så der kommer flere gode data til efterårets samlede afrapportering af nedgængeradfærden i fjordene.