Jeg er på kursus i Tromsø med en masse andre fiskestudenter i disse uger. Som en del af kurset, skal man fremlægge sine resultater for de andre studerende, hvilket giver en fin mulighed for at opdage noget af den ørredforskning der foregår i vores nabolande for tiden. Jeg bringer her et kort udpluk af nogle emner:

Sindre Eldøy fra NTNU i Norge har undersøgt voksne (27,5 – 58,0 cm) ørreders migration og adfærd gennem Snillfjorden ved Trondheim. Undersøgelsen har visse ligheder med de igangværende undersøgelser i Limfjorden og de tidligere undersøgelser som DTU Aqua har foretaget i Mariager og Randers fjord, men er alligevel unik, da Sindre har anvendt en ny type akustisk mærke der ikke kun udsender sit ID, men også hvilken dybde mærket befinder sig på. Man kan således se hvilken dybde fisken har opholdt sig på når den har været indenfor hydrofonernes rækkevidde.

De væsentligste pointer er, at fiskene ser ud til at opholde sig på en større gennemsnitsdybde i dagtimerne end om natten, samt at en del af fiskene bliver i fjorden i hele perioden selvom der er tale om voksne fisk. Faktisk er hele 68 % af registreringerne af fiskene i fjorden sket indenfor fire km fra vandløbets munding, og fiskene ser dermed ud til at opføre sig anderledes end de danske havørreder, der minder lidt mere om laks idet de tilsyneladende forlader fjordene direkte og samtidig har relativt mange dyk til større dybder i havet. Studiet bekræfter den fascinerende trend, at hver gang der kommer en ny undersøgelse af havørreders adfærd i et givent område, finder man et unikt adfærdsmønster hos den undersøgte bestand i forhold til undersøgelser andre steder.

Som de fleste i øvrigt ved, er lakselus et stort problem mange steder i Norge, og Sindre er for tiden i gang med nye studier af havørredernes adfærd i fjorde hvor der er mange lus i forhold til fjorde hvor der er ingen eller få lus. Det bliver spændende at se resultaterne af de undersøgelser når de kommer, da vi jo i Danmark måske kan få større udfordringer med lakselus i fremtiden.

Udover Sindres studier, er forskere fra IMR i Bergen også i gang med en detaljeret undersøgelse af adfærden hos ørredsmolt med og uden lus i en fjord på den norske sydkyst, så der er ny viden på vej fra flere steder om lusenes betydning for havørreder.

Tormod Haraldstad fra NIVA i Norge beskæftiger sig med ørreders passage af vandkraftværker. Idéen er grundlæggende at se på hvor mange fisk der finder faunapassagen alt efter hvor meget vand der bliver ført ned i den, samt at se på overlevelsen hos de smolt der ikke finder faunapassagen men i stedet bliver suget ned igennem turbinen.

Ørreder vender jo som regel tilbage og gyder det sted de blev født, og de er derfor rigtig gode til at danne lokale bestande der er tilpasset de forhold som bestanden møder i vandløbet og havet. Udover at tilføje en direkte dødelighed, kan vandkraftværker derfor også påvirke bestanden negativt fordi de ændrer sammensætningen af fisk der kommer forbi vandkraftværket og ud mod havet.
Lidt nærmere beskrevet, så kan vandkraftværket have den uhensigtsmæssige funktion, at det skaber en selektion for en type fisk der opfører sig på en bestemt måde eller har en bestemt størrelse, selvom denne type fisk måske ikke har den bedste overlevelse i vandløbet nedstrøms eller i havet.

Eksempelvis viser Tormods data, at sandsynligheden for at overleve en tur gennem turbinen er klart størst for små smolt. Dette er måske forventet, men det er også problematisk, da vandløbet længere nedstrøms bliver langsomtflydende med en pæn bestand af gedder, og her er det en fordel at være en stor smolt. Vandkraftværket skaber derfor større problemer for bestanden end den man måler når man ser hvor fisk der dør i forbindelse med passagen af selve vandkraftværket, fordi det fjerner flest af de store fisk som ellers ville overleve resten af turen gennem vandløbet og fjorden.

Vandkraftværkers betydning for overlevelsen diskuteres og undersøges stadig mange steder, som eksempelvis i Tyskland, hvor man har et mål om at de maksimalt må være skyld i en dødelighed på 10 % hos passerende fisk som ørred, laks og ål. Eva Thorstad, Torgeir Havn, Finn Økland og en håndfuld andre forskere har undersøgt effekten af et moderne kraftværk (Unkelmühle i Tyskland) hvor der er lavet en masse gode muligheder for faunapassage.

Her var den direkte dødelighed ved passage af selve kraftværket imponerende 0 %. Kraftværket skabte dog alligevel problemer for vandrefiskene, da reservoiret forsinkede smoltene og skabte et miljø hvor gedder og andre rovfisk kunne opholde sig og angribe dem, og fordi en del fisk pådrog sig skader igennem faunapassagerne som de senere døde af. På trods af det imponerende arbejde man har gjort for at sikre vandrefiskenes passage af vandkraftværket, medførte det derfor alligevel en indirekte dødelighed på 16 % i 2014 og 25 % i 2015. Selv de mest skånsomme kraftværker ser derfor ud til at skabe problemer for vandrefiskene, hvilket understreger de udfordringer der kan være med de danske vandkraftværker og spærringer hvor der ofte er gjort mindre for at hjælpe fiskene.

Det er alt i alt et grundigt stykke arbejde der er blevet lavet af forskergruppen, som også har undersøgt overvelsen forbi to andre tyske vandkraftværker med forskellige typer turbiner og passageløsninger. Du kan læse den samlede apport om alle tre kraftværker i sin fulde længde her.