Så er resultaterne om havørredens temperatur- og dybdepræferencer publiceret og offentliggjort i fuld længde. Nogle af resultaterne har været løseligt beskrevet før, mens eksempelvis resultaterne om fiskenes temperaturpræferencer ikke har været nævnt tidligere.

I dette indlæg vil jeg adressere nogle af de spørgsmål man kunne tænkes at have til resultaterne.

 

I skriver at fiskene søger ud mod åbent hav om sommeren. Hvordan skal man forstå ”åbent hav”?

Vi har tidligere beregnet de samme fisks positioner med en model. Her så Skagerrak ud til at tiltrække en del fisk når det var varmt, mens andre så ud til at være i Østersøen under højsommeren. En enkelt fisk så ud til ikke at være søgt mod åbent hav.

Ifølge modellens beregninger var der ikke nogen af vores fisk der på noget tidspunkt var længere væk end ca. 100 km fra nærmest kyst, om end den nærmeste kyst i nogle tilfælde er Norges syd og sydvestkyst. Så med “åbent hav” mener vi ikke Atlanterhavet eller noget der kan imponerende en blåhval, men alligevel noget der lugter af rigtigt hav.

Som eksempel kan du se den beregnede vandringsrute for en havørred fra Gudenåen herunder. Lad mig slå fast med det samme, at fisken har ikke været på land, men at modellen blot forbinder punkterne med en lige linje. Denne fisk bevægede sig ifølge modellen til Skagerrak i juni og juli måned efter at have opholdt sig i forårslunt vand i Isefjorden i maj. Vandringen til Skagerrak finder sted tidligt for denne fisk, men ellers svarer mønsteret med at være tæt på kysten i relativt varmt vand i forsommeren og på åbent hav i relativt køligt vand i højsommeren til det generelle billede vi ser for de voksne havørreder.

Hvordan hænger bevægelsen mod åbent hav sammen med fiskenes temperaturpræferencer?

Havørrederne så ud til at være rigtig gode til at opretholde en temperatur på 10-16 grader stort set al den tid de opholdt sig i havet. Det er smart, da havørreder vokser rigtig godt i det temperaturspænd, men det kræver lidt bevægelse, da de danske farvande generelt er koldere end 10 grader når fiskene forlader vandløbet, samtidig med at farvandende generelt er varmere end 16 grader i juli måned.

Herunder kan du se hvordan fiskenes temperatur udvikler sig sammenlignet med overfladetemperaturen af de danske farvande. Når havtemperaturen i gennemsnit er under 10 grader, opholder fiskene sig i områder hvor vandet er 0-5 grader varmere end gennemsnittet, hvilket typisk vil være relativt lavvandede områder tæt på kysten. Omvendt forholder det sig når de danske farvande i gennemsnit er over 15 grader, for her opholder fiskene sig generelt i vand der er 0-5 grader koldere, hvilket eksempelvis kan være i Skagerrak.

Gør alle danske nedgænger-ørreder som de fisk der deltog i studiet?

Det kan vi ikke vide, men de gør formentlig i grove træk i og med at vi arbejder med fisk fra Varde, Ribe, Skjern, Uggerby, Liver, Villestrup åer og Gudenåen. Eksempelvis har vi data fra otte fisk der overlevede et marint ophold, 25 der døde i havet og en håndfuld der døde i fjordene inden de nåede havet, og alle fiskene har nogenlunde samme adfærd med gentagne dyk op og ned i vandet om dagen og en pause ved overfladen om natten. Havørreden er dog en tilpasningens mester, så der kan sagtens være bestande rundt omkring i landet som opfører sig anderledes, samtidig med at der altid vil være en del individuel variation.
Vi har desuden kun beskæftiget os med fisk fra lokalt tilpassede bestande. Flere steder i landet har man mistet de oprindelige bestande, og de nuværende bestande består således af fisk der egentlig stammer fra eksempelvis Kolding. Det er muligt at disse fisk ikke er tilpasset til at begå sig når de kommer ud i saltvand et sted der ikke er Kolding Fjord, og at de derfor opfører sig anderledes.

Ifølge studiet undgår havørrederne temperaturer over 17 grader, men man kan sagtens møde havørreder i varmere vand ved kysten. Hvordan hænger det sammen?

Det er der flere mulige svar på. Vi beskæftiger os kun med store havørreder der har gydt mindst en gang, og det er derfor muligt at mindre havørreder ikke har samme adfærd – især i forhold til vandringen ud på åbent hav. Desuden undgår fiskene måske nok at opholde sig lang tid i overfladen ved varmt vand, men de besøger den stadig kortvarigt flere gange om dagen som du kan se på et uddrag af en særligt varmeramt fisks dybdekurve herunder. Denne fisk så ikke ud til at have bevæget sig ud på åbent hav, men bevægede sig i stedet rundt på dybt vand med korte besøg til den varme overflade.

Det er spekulativt, men en mulighed kunne være at nogle fisk opholder sig på dybere vand tæt ved kysten og laver små hurtige ture ind på lavt, varmt vand for at søge føde. Vores datasæt er desværre ikke omfattende nok til at besvare dette fyldestgørende.

Er det ikke lidt få fisk, studiet er baseret på?

Både og. Vi har 33 datasæt fra fisk der har været i havet, men vi har valgt kun at inkludere de otte som overlever en hel marin periode i det studie som er publiceret her, da de 25 som dør i havet ser lidt svagelige ud og dør relativt hurtigt (dette er selvfølgelig også rigtig interessant, så der kommer en særskilt publikation der kigger grundigere på det senere).

Stort set alle studier med data storage tags er baseret på relativt få fisk, da mærkerne snildt kan koste over 3000 kr stykket og samtidig er svære at få tilbage når fisken dør, så data kan aflæses. Den store styrke ved mærkerne er dog at man får sammenhængende data med få minutters måleinterval, så de data man rent faktisk får er af meget høj kvalitet.

Der skrives meget om et mønster hvor fiskene dykker op og ned i vandsøjlen om dagen og holder pause ved overfladen om natten. Gør alle fiskene det, og gør de det hele året?

Alle de 33 fisk fra syv forskellige vandløb som vi har data på (både fisk som dør og overlever hele opholdet i havet) har dette adfærdsmønster, så det virker som en meget gennemgående adfærd. Som tidligere nævnt er der måske bestande rundt omkring som ikke opfører sig sådan, da havørreder er gode til at tilpasse sig lokale forhold, men adfærden virker dominerende for danske havørreder.

I forhold til dykkeadfærden fordelt på sæsonen, så stiger dykkeaktiviteten med dagslængden, så fiskene dykker kun ganske få gange om dagen om vinteren, mens de dykker omkring 15-16 gange om dagen omkring sommersolhverv. Se eksempelvis den samme fisks adfærd på et enkelt døgn i begyndelsen af april og midt i juni herunder:

Alt det dykkeri er forvirrende. Kan man ikke sige noget om hvilke dybder de opholder sig på mere overordnet?

Jo, se eksempelvis figuren nedenfor. Jo bredere figuren er ved hver dybde for en given fisk, jo længere tid har fisken opholdt sig ved denne dybde. Selvom fiskene dykker, er alle figurer bredest på 0-5 meters dybde, så her opholder fiskene sig mest trods alt.

Herunder kan man desuden se de samme fisks gennemsnitlige opholdsdybde ved forskellige overfladetemperaturer. Når vandet bliver varmt ved overfladen, begynder fiskene at opholde sig på dybere vand.

Hvad sker der så med den fremtidige forskning på området nu?

Godt spørgsmål. Det kunne være relevant at undersøge temperaturresponsen og vandringsmønstrene mere grundigt – især i lyset af dette års sommer. Man kunne gøre dette ved at lave et lignende studie hvor man inkluderer salinitetsmålinger, så man kan modellere fiskenes position meget nøjagtigt. Det vil kunne give et helt unikt indblik i fiskenes adfærd, da man får en præcis position som kan kobles til en detaljeret adfærd.