Hvor har fisken været?

En af de mest interessante ting at undersøge når man studerer fisk er, hvor fiskene har opholdt sig og hvilken migrationsrute de har fulgt. Vi var derfor heldige at få hjælp af to af DTUs modelleringseksperter Martin Wæver Pedersen og Uffe Høgsbro Thygesen til at undersøge dette for havørreder ud fra vores DST-data, hvilket der kom nogle interessante oplysninger ud af.

Men først lige lidt baggrund, for årsagen til at fiskemigration i det hele taget er så dårligt undersøgt er primært, at satellitbaserede positioneringssystemer ikke fungerer under vand. Akustisk telemetri hvor man anvender hydrofoner som vi eksempelvis gør når vi følger ørrederne i Limfjorden, er uanvendelig til detaljerede studier i åbent hav, da hydrofonerne kun kan høre de mærkede fisk på få hundrede meters afstand. Man må derfor ty til andre tricks for at undersøge migrationsruter i havet.

Sådan et trick kan være at sætte en lyssensor på en langdistancemigrant som eksempelvis en laks og efterfølgende estimere fiskens position ud fra sol op- og nedgang, hvilket så kan bruges til at modellere en migrationsrute når fisken har svømmet rundt i Atlanterhavet. For fisk der opholder sig meget på bunden som eksempelvis torsk, kan man se på fiskens opholdsdybde og bruge timingen af høj- og lavvande over fisken til at estimere hvor fisken opholder sig.

Havørreder drager dog antageligvis hverken med kongefamilien til Nordatlanten eller lusker rundt over bunden i længere tid, så i stedet for lys og tidevand anvendte vi de temperatur- og dybdedata vi fik fra de DST-mærkede fisk til at undersøge hvor fiskene havde opholdt sig mens de var i havet.

Metoden gik kort fortalt ud på at matche den temperatur fiskene oplevede når de opholdt sig på 0-2 meters dybde med satellitmålinger af havtemperaturen i samme dybde og tidsrum (satellitdata er frit tilgængelig via EU-projektet Copernicus). Desuden brugte vi den daglige maksimalt besøgte dybde for hver fisk til at udelukke at den havde opholdt sig i områder med lavere vanddybder.

Hvis fisken har oplevet en gennemsnitstemperatur på 0-2 meters dybde på eksempelvis 14,3 grader, vil havområderne derfor være rødere på figurerne nedenfor jo tættere overfladetemperaturen var på 14,3 grader den givne dag. Hvis fisken har været nede på 60 meters dybde en given dag, bliver alle havområder hvor dybden er under 60 meter dog helt blå uanset temperaturen denne dag, da fisken ikke kan have været der.

På den måde får man data som nedenfor, hvor de mest (rød) og mindst (blå) sandsynlige opholdsområder i dag nummer 19, 20 og 21 af en havørreds marine liv er plottet.

Udfordringen er så, at fisken ovenfor ser ud til at have været enten øst for Skagen, ude i Skagerrak eller tæt på Sjælland, men os der har set en havørred ved godt, at den kun kan være et sted på samme tid. Her kommer Martin Wævers kompetencer virkelig ind i billedet, for han har udviklet en såkaldt hidden markov model, der populært sagt beregner den mest sandsynlige migrationsrute ud fra fiskens start- og slutposition (vandløbets munding) og en serie af daglige sandsynlighedsfordelinger som dem ovenfor. Modellen ved lidt forenklet sagt godt at fisken kun kan bevæge sig et vist stykke på et døgn, så den forsøger at ramme flest mulige røde områder ved at flytte fisken så lidt som muligt.

Hvis man fodrer modellen med en hel marin sæson for en havørred, kan man derfor blive velsignet med et output som nedenfor, hvor en fisk fra Varde Å angiveligt har bevæget sig rundt i vadehavsområdet og derefter nordpå til Skagerrak inden den vendte hjem til åen igen. Den røde firkant markerer området hvor fisken bevægede sig fra åen ud i havet.

De blå punkter repræsenterer den mest sandsynlige position hver dag i fiskens marine liv. Her skal man huske på, at modellen placerer punktet i et sandsynlighedsfelt, så der er med andre ord en svingende usikkerhed på positionen på eksempelvis 10-50 km hver dag, som ikke er vist på plottet ovenfor.

Som supplement til kun at plotte punkterne, kan man derfor plotte usikkerhed omkring ruten som nedenfor. Her er mørk blå igen lig med en sandsynlighed på 0 for at fisken har opholdt sig et sted, og Varde Ås munding er igen repræsenteret med en rød firkant. Jyllands kontur anes som det store mørkeblå område hvor sandsynligheden for at fisken har opholdt sig naturligvis er 0, mens sydspidsen af Norge lige kan anes i toppen af sandsynlighedsfeltet:

På den måde kan vi se, at fisken med stor sandsynlighed har opholdt sig mellem Helgoland og den tyske vadehavskyst i en periode. Vi kan også se, at den sandsynligvis har opholdt sig tæt på Jyllands vestkyst på sin vej til og fra Skagerrak, mens sandsynlighedsfeltet mere eller mindre dækker hele Skagerrak, hvilket vil sige at hele Skagerrak kan have været udsat for et besøg fra denne fisk da den bevægede sig gennem området.

Der er mange interessante migrationsforløb, så lad os kigge på en fisk mere fra Varde Å som ikke har været i Tyskland men i stedet ser ud til at være migreret direkte mod Kattegat:

Igen giver plottet med punkterne os den overordnet mest sandsynlige rute, mens vi må have usikkerheden med hvis vi skal have det korrekte billede af hvor fisken kan have opholdt sig på sin vej fra Varde til Kattegat og hjem igen:

Her kan vi se, at fisken med meget stor sandsynlighed har opholdt sig nord for Skagen i en periode samt at den ligeledes med stor sandsynlighed har opholdt sig i området omkring Røsnæs/Sejerø/Sjællands Odde i en periode. Bemærk at usikkerheden strækker sig til Norges sydkyst samt det meste af Sveriges østkyst, så denne fisk kan have været på besøg i det meste af Skagerrak og Kattegat i løbet af sin marine karriere.

Modellen når frem til at de ni fisk vi har fodret den med i gennemsnit har flyttet sig cirka 10 km om dagen (i fugleflugt – reelt har de formentlig bevæget sig noget mere), men tallet varierer meget fra dag til dag som man kan se på figuren nedenfor, hvor de daglige migrationsdistancer for en fisk på 92 cm fra Liver Å er plottet:

På den måde kan man altså ved hjælp af temperatur- og dybdemålinger fra en fisk komme ganske langt med at estimere hvor fisken har opholdt sig hvornår, skønt vi godt kan blive enige om at det havde været en del nemmere hvis man kunne have brugt en GPS.

Modelleringen synes at bekræfte, at havørreden ikke migrerer langt væk hjemmefra som laksen gør, skønt to havørreder som ikke er blevet præsenteret her var oppe omkring Stavanger at vende.

Det generelle mønster var, at fiskene bevægede sig tæt på land i starten af deres marine ophold og ud på mere åbent hav senere på sæsonen inden de svømmede hjem til åen igen.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at de fisk vi har arbejdet med her er relativt store havørreder på 1,7 – 7,2 kg som må forventes at svømme længere væk hjemmefra end mindre fisk.

Igen tak til Martin og Uffe for modelleringskompetencerne, til Henrik Baktoft for lidt assistance et par gange undervejs samt til min vejleder Kim Aarestrup for at give mig muligheden for at arbejde med DST-datasættet.

8 kommentarer

  1. Hvis du mener at laks er kongen,så er Havørreden Dronningen. Forstår ikke hvorfor at Havørreden er mindre værd en laksen. Det er den ikke i min meningen.

  2. Hej Martin,
    så fedt og spændende et projekt, at det hviner i tandfyldningerne! Fortsat held og lykke og glæder mig til at høre mere nyt (det ska’ jeg da ha’!!!!).
    PS. Det må være med havørreder som med mennesker: Det gælder om at finde sin egen dybde….
    Dbh. Torben Thinggaard

    1. Haha ja det med dybderne er åbenbart mere universelt end man lige skulle have troet, og tak skal du have. Vh Martin

  3. Kære Martin

    Når man ser på dykkeadfærden, hvor det fremgår, at havørreden i tidsrummet 01-06 primært er i den øvre vandsøjle, kan du så på nuværende tidspunkt se nogen tendser i fangstjournalerne, f.eks. at der fanges flest store fisk på bestemte tidspunket og vice verca

    1. Hej Mads
      Tak for dit input. Jeg er ikke klar over om Christian Skov (som sidder mest med fangstjournalen) har lavet sådan en analyse endnu, men jeg videresender dit forslag til ham. Du har ret i at der kan ligge nogle interessante oplysninger i det.
      Vh Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *