De forsvundne smolt

Der er et par stykker der har spurgt, hvordan vi kan være sikre på, at de smolt vi ikke hørte fra i Limfjorden, er døde. Til det må jeg sige, at det er vi heller ikke sikre på, men at det på baggrund af data og tidligere erfaringer med smolt-adfærd er vores vurdering at et sted mellem de fleste eller alle de forsvundne smolt er døde. Lad mig give et par eksempler på hvad vi baserer vores vurdering på:

  • 20 smolt nåede ud af Hjarbæk Fjord, selvom der blev mærket 51 fisk i Simested Å. Der opstod iltsvind i Hjarbæk Fjord i juli, men vi hørte ikke fra de resterende 31 smolt selvom vi havde hydrofoner stående ved Sundstrup/Virksund og ved åens munding (fra slutningen af maj). Hvis der havde været levende smolt i Hjarbæk Fjord i juli burde de have søgt væk fra området, men der var ingen registreringer i hverken åen eller ved Sundstrup/Virksund efter 20. maj. Alle eller i hvert fald størstedelen af de 31 forsvundne smolt antages derfor at være døde.
  • Så er der de 20 fisk der overlevede ud til slusen ved Sundstrup/Virksund. Heraf klarer 45 % (ni ud af 20) turen på 91 km til Aalborg, men så lang en vandring er forbundet med megen fare, så der har næppe været ret mange af de resterende 11 forsvundne fisk på dette stræk der har valgt at slå sig ned og vokse op. Vi tror at de fleste af dem er blevet ædt, men der kan selvfølgelig være undtagelser, hvilket i så fald vil dreje sig om ganske få procent af de mærkede fisk.
  • Fiskene ankommer i byger af 2-4 ugers varighed til stationerne gennem fjorden, og herefter bliver der stille ved den pågældende station. Hvis nogle af fiskene var blevet i fjorden eller havde trukket ud senere, burde vi have hørt fra dem når de kom dryssende. Sådan så det ud i Mariager Fjord, hvor en del af fiskene blev hængende i fjorden i noget tid.
  • Vi kender ikke den tidlige dødelighed i fjorden for fiskene fra Karup Å da vi mangler en station nogle km fra mundingen som vi har for Simested-fiskene ved Sundstrup/Virksund. Nogle af Karup-fiskene kan derfor være blevet i fjorden, men antallet af Karup-fisk der forlader fjorden er dog omtrent det samme (11) som fra Simested (ni), så hvis dødeligheden i fjorden er omtrent den samme for fiskene fra de to vandløb, har der nok været nogenlunde lige mange fisk fra hvert vandløb der har forsøgt at komme ud af fjorden. Her er vi dog på lidt tyndere is.
  • Karup-fiskene er også fraværende nede i fjorden efter 22. maj. Vi hører fra to Karup-fisk ovre ved Virksund/Sundstrup og en enkelt oppe ved Sallingsund tidligere end 22. maj, men ingen herefter. Ørreder er generelt aktive fisk – også som smolt – og havde vi registreret bare en enkelt af vores fisk nede i fjorden i juni, juli eller august havde vores samlede vurdering af de forsvundne fisks skæbne været blødere. Vi er dog helt åbne overfor den usikkerhed der er forbundet med vurderingen, og vi må se på hvad vi kan gøre for at sikre, at alt udstyret bliver stående ved fremtidige undersøgelser, så vi kan få nogle helt tydelige resultater.

Til slut skal det nævnes, at der jo observeres havørreder af forskellige størrelser rundt om i Limfjorden, så der er et eller andet vores undersøgelse ikke fanger. Som vi ser det, kan det eksempelvis være:

  • Bestandene i Simested Å og Karup Å har udviklet en præference for at trække ud i Kattegat i stedet for at blive i Limfjorden, men fiskene fra de mindre vandløb måske bliver hængende i fjorden i højere grad. Det stemmer også meget godt overens med, at netop fiskene fra Karup Å og Simested Å er så velrepræsenterede ude i Kattegat, og det passer også meget godt med at de havørreder der vender tilbage til Simested Å og Karup Å generelt er store og måske i højere grad har været ude i havet.
  • Vi har kun data for et enkelt år. Trak alle fiskene mod udgangen netop i år fordi der kom tungt bundvand ind i fjorden tidligt på sæsonen så der begyndte at opstå iltsvind i fjorden? Vi må være åbne for den mulighed, at forholdene kan se anderledes ud andre år.

Alt i alt er det derfor væsentligt, at vores smoltrapport kun bør betragtes som et lille kig ind i nogle af limfjordsørredernes verden fremfor som en større universel adfærdsbeskrivelse for limfjordssmolt.

Mine kollegaer og jeg kunne dog rigtig godt tænke os at komme tættere på den universelle forståelse af limfjordsørredernes adfærd ved eksempelvis at køre lignende undersøgelser i andre vandløb i området, og meget gerne uden at miste en del af udstyret undervejs. Derved kunne man eksempelvis se om fiskene fra den vestlige fjord også trækker ud mod øst, og formentlig få et bedre billede af hvad der slår fiskene ihjel eller giver dem problemer i fjorden. Det er jo efterhånden tydeligt at fiskene fra den sydlige del af Limfjorden bidrager til kystfiskeriet i store dele af Danmark, men hvad sker der egentlig med fiskene fra de resterende limfjordsvandløb? Vi ved stort set ingenting om dem, og det er da lidt ærgerligt når man ser på hvor utroligt mange fisk det potentielt set drejer sig om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *