Nu kommer der friske elektroniske mærker i vandet

Vi er pt. i Skjern Å for at akustikmærke forvoksede havørreder med v-formede haler. Kongen af Skjern Å er indtil videre en hanlaks på 100 cm og 10 kg, hvilket er flot på dette tidspunkt af året.

Når mærkningen er gennemført i Skjern, rykker feltarbejdet over til de rigtige havørreder i Karup og Simested, hvor vi mærker 40 nedgængere i hvert vandløb igen i år.

Vi har allerede et datasæt på et lignende antal nedgængere fra 2017, og dem har vi ikke udtalt os særlig meget om endnu i modsætning til smoltene fra 2017.

Der er ellers nogle ret interessante forskelle i hvordan smolt og nedgængere bruger fjorden, men det kommer der først en samlet offentliggørelse af når de 80 nedgængere vi mærker i år har gennemført årets svømmepensum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *