Havørrederne er forsinkede i år

Som tidligere nævnt, mærkede vi 80 nedfaldsørreder i Karup og Simested både sidste år og i år. Udover at data i sig selv bliver bedre i år som følge af flere datapunkter gennem fjorden, får vi også en spændende mulighed for at sammenligne fiskenes adfærd i to klimatisk vidt forskellige år. Dette ser ud til at give særligt stor gevinst netop fordi 2017 og 2018 er så vejrmæssigt forskellige.

Det kan jo efterhånden virke som et fjernt minde, men det var usædvanligt koldt i februar og marts i år. Middeltemperaturen i marts var således hele 4,4 grader koldere i 2018 end i 2017, og dette ser ud til at have haft stor indflydelse på hvornår fiskene forlod fjorden. Trækket ud af fjorden var således en måned forsinket i år i forhold til sidste år.

Den forsinkelse ser også ud til at have forplantet sig ud i den marine fase af fiskenes livscyklus, og ved seneste aflæsning af udstyret 25. juni var der ikke en eneste af de mærkede fisk der var vendt tilbage til fjorden. Dette er i modsætning til sidste år, hvor fiskene var begyndt at drysse hjem igen på nuværende tidspunkt.

Det er ikke rart at se naturen tørre op for tiden, men når det nu skal være, så bliver det spændende at se hvordan fiskene reagerer på den fortsatte sommervarme. Havørreder vokser optimalt ved 13-17 graders varme og begynder at få problemer hvis temperaturen overstiger 22-23 grader. Temperaturer omkring 25 grader vil sågar medføre døden for fiskene i løbet af nogle dage. Den centrale Limfjord var 22 grader for et par uger siden, og nærmer sig pt. det niveau igen. Tør fiskene mon vende hjem gennem en fjord hvor temperaturerne kan blive potentielt farlige for dem undervejs, eller kan de være tilpasset til at vente i havet i varme perioder?

Det kan måske være det vi allerede ser, med årets forsinkelse in mente.

Dette er også ekstra interessant i lyset af nogle historiske forhold i fjorden. Tidligere udsætninger med genetisk ikke-hjemhørende fisk i Karup og Simested åer er nemlig meget lidt synlige i den nuværende bestands DNA. De ikke-tilpassede udsætningsfisk har altså ikke formået at have tilstrækkelig overlevelse og reproduktiv succes til at gøre noget særligt indtryk på bestandens genpulje nu. Hvis fiskene viser sig at have en markant anderledes adfærd på vej hjem i år i forhold til sidste år, vil det være et fint eksempel på en mulig lokal tilpasning som kan give de lokale fisk en fordel og have medvirket til at de ikke-tilpassede fisk havde mindre succes.

Dette og meget mere vil blive præsenteret til vinter, hvor der kommer en samlet udgivelse om nedfaldsørrederne i Limfjorden. Det kan i den forbindelse også ende med at vi skeler lidt til resultaterne fra Roskilde Fjord, hvor et lignende studie er i gang i år. Her er de mærkede fisk nemlig nedfaldsørreder der rent genetisk stammer fra et østjysk vandløb, og det bliver sjovt at se om fiskene derovre tackler forholdene anderledes.

Herunder kan du i øvrigt se hvordan en hydrofoninstallation ser ud efter tre måneder i Limfjorden. De orange områder på flyderen er lige blevet renset, mens resten ikke er. Der er gang i produktionen i den fjord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *