I dybden med Limfjordens nedgængere

Noget af det der gør resultaterne af nedgængerundersøgelsen fra Limfjorden så interessante, er den helt særlige adfærd havørrederne fra Karup og Simested Å viste sig at have i fjorden. Dette og en del andet har vi kigget nærmere på i den internationale videnskabelige publikation vi netop har fået publiceret om emnet.

Her sammenligner vi eksempelvis adfærden i Limfjorden med den andre studier har dokumenteret hos nedgængerørreder i andre fjordsystemer. Der er godt nok ikke publiceret voldsomt mange internationale studier om voksne havørreders vandringer gennem fjordsystemer endnu, men fra dem der findes, kan vi allerede se at havørreder er ekstremt tilpasningsdygtige. Hvis man kigger på tabel 4 i publikationen, kan man således se en sammenligning af fjord-adfærden hos havørreder i danske, svenske, norske og britiske systemer (studiet i Limfjorden er nederst). Selvom studierne ikke har været sat op på helt samme måde, er forskellen på havørredernes adfærd i de forskellige systemer alligevel tydelig.

Her det værd at lægge mærke til, at de tre øverste (norske) studier finder en overlevelse på 56-86 % for nedgængerørreder. En anden norsk undersøgelse som endnu ikke er internationalt publiceret, har fundet overlevelser på 76 %, så det ser ud til at være normalt oppe på de kanter. Deroppe ser man også netop den “klassiske” havørred-adfærd, hvor de fleste fisk vandrer korte afstande.

Der er helt sikker mange forhold der har indflydelse på den måde havørreder tilpasses til at bruge et givent fjordsystem. De studier der foreligger giver kun et snapshot på 1-2 års adfærd i det givne system, men man får alligevel det indtryk, at havørredenes tilbøjelighed til at blive fjorden er korreleret med deres dødelighed i selve fjorden. Det giver god mening, men der er ikke mange fisk der formår at tilpasse sig til den slags som havørreden ser ud til at gøre. Dette kommer ydermere til at stå lidt på spidsen når man kigger på Limfjorden, hvor vi fandt kombinationen af den højeste dødelighed og de højeste hastighed ud af systemet blandt de tilgængelige studier.

Min PhD-afhandling er i øvrigt godkendt til forsvar 21. maj klokken 13 i Silkeborg, hvor ovenstående naturligvis også vil indgå som en del af forsvaret. Her vil det indgå som en del af en mere overordnet diskussion om hvad der påvirker havørredens marine adfærd. Resultaterne fra de foregående tre års undersøgelser viser netop, at et væld af faktorer såsom fysisk tilstand, dødelighed, temperatur, salinitet mv. har eller kan have indflydelse på fiskenes adfærd i det marine miljø.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *