Havørredens dykkeadfærd

I 2012-2015 indopererede DTU Aqua såkaldte DST’er (data storage tags) i bughulen på 125 havørreder fra syv jyske åer for at få en bedre idé om hvad fiskene svømmer rundt og laver ude i havet.

DST’erne kunne måle fiskenes temperatur og dybde og var forfærdeligt dyre, så der var en vis risiko forbundet med at sende hele 125 mærker til søs. Lignende forsøg har da hidtil også primært været forbeholdt havørredens rige fætre i canadiske og japanske studier af laks, mens det kun er helt oppe i Nordnorge at de har brugt DST’er i ørreder i nyere tid.

Nu var tiden dog kommet til den danske havørred, og der kom heldigvis nogle spændende og ganske unikke data ud af det omfattende mærkningsarbejde.

DST’er skal – som navnet antyder – returneres og aflæses lokalt for at vi kan få data ud af dem, men folk var heldigvis så flinke til at returnere fundne mærker at vi fik hele 53 stk retur som vi kunne hente data ud fra. Disse data udgør en stor del af min PhD, og jeg vil derfor præsentere nogle udpluk af dem fremover, så folk kan få et indblik i ørredernes marine adfærd.

Vi starter med det mest iøjnefaldende når man gennemgår data. Fiskene har nemlig en ganske karakteristisk dykkeadfærd gennem hele deres marine karriere. Se bare nedenstående figur, hvor adfærden for en herlig 2,5 kilos fisk fra Lilleåen er plottet (blå=dybde, rød=temperatur) fra den forlader Randers Fjord og til den vender tilbage dertil.

Læg mærke til hvordan fisken bevæger sig op og ned gennem vandsøjlen i så tætpakket et mønster at en stor del af plottet bliver blåt. Dette dykkemønster ser vi nogenlunde gengivet hos alle fiskene, og i gennemsnit dykker fiskene under en dybde på fem meter cirka 20 gange i døgnet. Mellem dykkene opholder fiskene sig ved overfladen, så på trods af de mange dyk, er ørreden forholdsvist overfladeorienteret (især først på sæsonen) og tilbringer generelt ca. 65 % af tiden på 0-3 meters dybde.

Dette kan man se på figuren herunder, hvor de summerede opholdsdybder for otte fisk der har gennemført en hel marin periode er plottet. Som man kan se, er der en vis individuel variation, men generelt opholder fiskene sig mest over fem meters dybde når vi samler alle observationerne fra hele den marine periode.

Når fiskene dykker, varer det normalt ca. 10-20 minutter inden de er tilbage over fem meters dybde. Om sommeren kan fiskene dog periodevist opholde sig meget lang tid (dage) på dybere vand.

Normalt går fiskene forholdsvist hurtigt ned til en dybde på 10-40 meter når de dykker, men dybderekordholderen blandt de fisk vi har fået data på når ned på hele 88 meter, så der er rimelig stor variation på den parameter.

Det er desuden værd at bemærke, at dykkene ikke er ligeligt fordel i løbet af døgnet, hvilket vi kan se hvis vi zoomer lidt ind på en kurve:

Det der sker er, at fiskene dykker, holder pause og dykker igen i dagtimerne, mens de tager sig en lang slapper ved overfladen om aftenen og natten i 6-8 timer. Pausen ligger generelt fra klokken 19-03, men det tal skjuler både de individuelle forskelle og den udvikling der er i løbet af sæsonen efterhånden som dagslængden øges. Fiskene dykker nemlig mere og holder en kortere nat-pause når dagslængden øges. Det er endnu mere tydeligt hvis vi zoomer ind på en junidag i en ørreds liv i juni 2013 og iagttager dens mange ture op og ned gennem vandsøjlen og dens natlige pause:

Det interessante er, at de tidligere nævnte studier af laks i Stillehavet og Atlanterhavet finder næsten samme adfærd hos deres fisk. Dybderne på dykkene kan variere lidt, men ikke mere end at man ville have svært ved at gætte hvilke vertikale adfærdsplots der tilhørte laks eller ørreder hvis man fik dem præsenteret ved siden af hinanden uden artsangivelse.

Nu kan man så begynde at spekulere over hvad fiskene laver når de bevæger sig op og ned i vandsøjlen, og det kunne være rigtig fint med et ørredkamera eller lignende til at afsløre det. Den generelle antagelse er dog, at fiskene jaager, og her kan det være et smart træk for fisken at bevæge sig op i det varmere overfladevand mellem sine angreb. Når fisken holder pause i det lune overfladevand, bliver dens nemlig krop varmet op, så den hurtigere kan fordøje et fanget byttedyr, og derved vokse hurtigere. Samtidig får fisken fordel af sin opvarmede krop når den dykker ned på dybere vand igen, hvor den for en kort stund vil have en højere muskeltemperatur og derved reaktions- og svømmeevne end de byttedyr der opholder sig permanent dernede.

Hvorfor holder fiskene så pause om aftenen og natten? Her kan vi skele til de fine tank-eksperimenter der er lavet med forskellige laksefisk, hvor man kan konstatere at fiskene er fremragende jægere i lys – også selvom der kun er en ganske lille smule af det – mens de til gengæld er nærmest uduelige jægere når det bliver helt mørkt. Hvis man er dårlig til at jage i mørke, ville det være dumt at dykke ned på 30 meters dybde om natten medmindre man var ude på at skjule sig, og det ser ørrederne ikke ud til at være. Samtidig har havets liv en tendens til at bevæge sig op fra dybet om natten, så den jagt der måtte være mulig i det sparsomme lys om natten kan foregå uden at bevæge sig ned på dybere vand.

Hvis du vil møde en stor havørred tæt ved overfladen, ser sandsynligheden med andre ord ud til at være størst om aftenen og natten, mens man skal ramme fisken mellem dykkene for at få kontakt med den ved overfladen i dagtimerne. Der kan dog være andre ting der afholder ørrederne fra at besøge overfladen og som kan bryde den ellers så karakteristiske dykkeadfærd i perioder, hvilket jeg vil komme mere ind på i et senere indlæg.