Der er nyt om skæbnen for to af vores forsvundne Simested-smolt.

En af DTU Aquas teknikere har været ude at scanne efter elektroniske mærker, og har fundet et mærke i en skarvkoloni ved Kielstrup Sø (36 km fra Simested Ås udløb) og et andet mærke i en skarvkoloni ved Hald Sø (19 km fra Simested Ås udløb).

Mærkerne er fra to af de 31 smolt der ikke nåede ud af Hjarbæk Fjord. Det skal dog bemærkes, at vi kun indopererede den fundne mærketype (et såkaldt PIT mærke) i 13 af de mærkede fisk, og det er altså to af disse mærker der nu er fundet i skarvland.

Man ved aldrig hvad man får tilbage, når man sender elektroniske mærker ud at svømme i en ørredbug. Se bare her, hvordan en DST-mærket nedgænger pludselig fik en kropstemperatur på 37 grader i et par dage i maj (den røde linje på figuren).

Det er nok ikke forkert at antage, at fisken har haft et ulykkeligt møde med en sæl. Da mærket heldigvis har passeret fint og uskadt igennem sælen efter indtagelse, har nogen kunnet finde det og returneret det til os til glæde og til gavn. Vi har fået returneret to DST-mærker der har været igennem en sæl på den måde, og derved har vi fået muligheden for at få et lillebitte kig ind i sælernes verden.

Det mest interessante ved den verden er at se, hvor ens ørred- og sæladfærden er i maj måned. På det tidspunkt af sæsonen er ørrederne nemlig begyndt at dykke for at søge føde når de er i havet, og var det ikke for temperaturen der stiger til 37 grader på plottet ovenfor, ville man derfor næppe have opdaget at mærket var blevet slugt af en sæl fremfor at ligge trygt og godt i en ørredbug.

Dette overlap i adfærd skyldes formentlig, at sæler angiveligt godt kan lide at jage langs bunden i områder med blød bund hvor de fanger torskefisk, sild og hvad de ellers kan finde dernede. Store havørreder kan godt jage flere af de samme arter, og selvom de ikke skal op og trække vejret mellem fodringstogterne, vælger de alligevel at opholde sig i overfladen af andre årsager. Det er dog alligevel ret utroligt, at adfærden er så sammenfaldene for to så forskellige dyr, og mon ikke de to arter mødes forholdsvist ofte derude.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi kan se på vores data, at nedgængere har svært ved at overleve de første uger til søs, hvor vandet er koldt eller køligt og fiskene er afkræftede efter gydningen. Resten af året ser havørrederne dog ud til at være rigtig gode til at overleve naturlige farer som eksempelvis sæler.

Det kunne derfor være interessant at undersøge, om det er sæler der forlyster sig med afkræftede ørreder i starten af disses marine ophold, eller om nedgængerne primært går til af andre årsager.

Vi er pt. i Skjern Å for at akustikmærke forvoksede havørreder med v-formede haler. Kongen af Skjern Å er indtil videre en hanlaks på 100 cm og 10 kg, hvilket er flot på dette tidspunkt af året.

Når mærkningen er gennemført i Skjern, rykker feltarbejdet over til de rigtige havørreder i Karup og Simested, hvor vi mærker 40 nedgængere i hvert vandløb igen i år.

Vi har allerede et datasæt på et lignende antal nedgængere fra 2017, og dem har vi ikke udtalt os særlig meget om endnu i modsætning til smoltene fra 2017.

Der er ellers nogle ret interessante forskelle i hvordan smolt og nedgængere bruger fjorden, men det kommer der først en samlet offentliggørelse af når de 80 nedgængere vi mærker i år har gennemført årets svømmepensum.

Mange der færdes meget med fiskeudstyr langs de danske kyster har bemærket, at havørrederne kan finde på at følges ad i stimer. Med i alt 80 nedgængere mærket forskellige steder i Karup og Simested åer i løbet af en uge, skulle man dog mene, at sandsynligheden for at se denne stimeadfærd i vores studie var ganske lille. Efterfølgende faldt sandsynligheden endda yderligere, da en del af vores udstyr tæt på mundingerne på ulykkelig vis forsvandt.

Men så var det, at tre af Simested-fiskene dukkede op ved Virksunddæmningen samtidig om eftermiddagen 31. marts, hvor fiskene opholdt sig en times tid inden de forsvandt igen.

Næste formiddag vendte de samme tre fisk tilbage til Virksunddæmningen, hvor de denne gang opholdt sig i tre timer, inden de forsvandt igen.

Når mærkede fisk på den måde registreres samtidig på en målestation, kan det være et tegn på, at de i virkeligheden svømmer rundt sammen nede i maven på et rovdyr. Således nedslået blev det konstateret, at en af de mange sæler der ligger på lur ved dæmningen nok bare havde fyldt maven med herligt ørredkød og nu lå og badede rundt i området med en bemærkelsesværdig mangel på dårlig samvittighed.

Såfremt dette var tilfældet, havde en grum skæbne dog overgået sælen efterfølgende, for fem dage senere var gruppen blevet skilt ad således at to af fiskene blev registreret ved Aalborg klokken 9.30, mens den tredje fisk først ankom til Aalborg dagen efter. De to af fiskene svømmede altså stadig næsten lige oveni hinanden helt oppe ved Aalborg, mens den tredje havde fundet andre venner uden mærker i bugen eller måske bare var gået solo.

De to følgesvende blev dog sidenhen også uenige om retningen ude i Kattegat, for det næste vi hører fra dem er, at den ene af dem ved en fejl går ind i Randers Fjord 25. juni, hvorefter den vender om og returnerer til Aalborg 28. juni og suser videre hjem mod åen. Dens makker kommer først tilbage to uger senere, mens deres tredje kammerat fra begyndelsen af vandringen var lidt hurtigere hjemme, og allerede ankom ved Aalborg 22. juni.

Der er således tale om tre ganske levende fisk som ser ud til at have vandret sammen i begyndelsen af deres tur ud af fjorden, og heraf blev de to fisk sammen som minimum til Aalborg. Det er jo ikke ligefrem et antal som man kan skrive biologiske teorier ud fra, men det skal dog nævnes, at 23 % af fiskene ved Virksunddæmningen så ud til at have en eller anden form for følgeskab, så vi håber at kunne få mulighed for at mærke et større antal fisk fremadrettet, så disse ting kan undersøges bedre.

Det kunne jo eksempelvis være oplagt at tro, at stimeadfærd kan være udbredt tidligt i fiskenes marine ophold, hvor det kan være en tilpasning for at nedsætte faren fra rovdyr, som selv voksne ørreder er relativt sårbare overfor tidligt i deres marine ophold når vandet er koldt og deres kroppe er trætte efter gydningen.

Vi får se hvad fremtidige resultater bringer. Når det kommer til puslespillet om havørredernes marine liv, er vi kun lige begyndt at lægge de første brikker.

Der er et par stykker der har spurgt, hvordan vi kan være sikre på, at de smolt vi ikke hørte fra i Limfjorden, er døde. Til det må jeg sige, at det er vi heller ikke sikre på, men at det på baggrund af data og tidligere erfaringer med smolt-adfærd er vores vurdering at et sted mellem de fleste eller alle de forsvundne smolt er døde. Lad mig give et par eksempler på hvad vi baserer vores vurdering på:

  • 20 smolt nåede ud af Hjarbæk Fjord, selvom der blev mærket 51 fisk i Simested Å. Der opstod iltsvind i Hjarbæk Fjord i juli, men vi hørte ikke fra de resterende 31 smolt selvom vi havde hydrofoner stående ved Sundstrup/Virksund og ved åens munding (fra slutningen af maj). Hvis der havde været levende smolt i Hjarbæk Fjord i juli burde de have søgt væk fra området, men der var ingen registreringer i hverken åen eller ved Sundstrup/Virksund efter 20. maj. Alle eller i hvert fald størstedelen af de 31 forsvundne smolt antages derfor at være døde.
  • Så er der de 20 fisk der overlevede ud til slusen ved Sundstrup/Virksund. Heraf klarer 45 % (ni ud af 20) turen på 91 km til Aalborg, men så lang en vandring er forbundet med megen fare, så der har næppe været ret mange af de resterende 11 forsvundne fisk på dette stræk der har valgt at slå sig ned og vokse op. Vi tror at de fleste af dem er blevet ædt, men der kan selvfølgelig være undtagelser, hvilket i så fald vil dreje sig om ganske få procent af de mærkede fisk.
  • Fiskene ankommer i byger af 2-4 ugers varighed til stationerne gennem fjorden, og herefter bliver der stille ved den pågældende station. Hvis nogle af fiskene var blevet i fjorden eller havde trukket ud senere, burde vi have hørt fra dem når de kom dryssende. Sådan så det ud i Mariager Fjord, hvor en del af fiskene blev hængende i fjorden i noget tid.
  • Vi kender ikke den tidlige dødelighed i fjorden for fiskene fra Karup Å da vi mangler en station nogle km fra mundingen som vi har for Simested-fiskene ved Sundstrup/Virksund. Nogle af Karup-fiskene kan derfor være blevet i fjorden, men antallet af Karup-fisk der forlader fjorden er dog omtrent det samme (11) som fra Simested (ni), så hvis dødeligheden i fjorden er omtrent den samme for fiskene fra de to vandløb, har der nok været nogenlunde lige mange fisk fra hvert vandløb der har forsøgt at komme ud af fjorden. Her er vi dog på lidt tyndere is.
  • Karup-fiskene er også fraværende nede i fjorden efter 22. maj. Vi hører fra to Karup-fisk ovre ved Virksund/Sundstrup og en enkelt oppe ved Sallingsund tidligere end 22. maj, men ingen herefter. Ørreder er generelt aktive fisk – også som smolt – og havde vi registreret bare en enkelt af vores fisk nede i fjorden i juni, juli eller august havde vores samlede vurdering af de forsvundne fisks skæbne været blødere. Vi er dog helt åbne overfor den usikkerhed der er forbundet med vurderingen, og vi må se på hvad vi kan gøre for at sikre, at alt udstyret bliver stående ved fremtidige undersøgelser, så vi kan få nogle helt tydelige resultater.

Til slut skal det nævnes, at der jo observeres havørreder af forskellige størrelser rundt om i Limfjorden, så der er et eller andet vores undersøgelse ikke fanger. Som vi ser det, kan det eksempelvis være:

  • Bestandene i Simested Å og Karup Å har udviklet en præference for at trække ud i Kattegat i stedet for at blive i Limfjorden, men fiskene fra de mindre vandløb måske bliver hængende i fjorden i højere grad. Det stemmer også meget godt overens med, at netop fiskene fra Karup Å og Simested Å er så velrepræsenterede ude i Kattegat, og det passer også meget godt med at de havørreder der vender tilbage til Simested Å og Karup Å generelt er store og måske i højere grad har været ude i havet.
  • Vi har kun data for et enkelt år. Trak alle fiskene mod udgangen netop i år fordi der kom tungt bundvand ind i fjorden tidligt på sæsonen så der begyndte at opstå iltsvind i fjorden? Vi må være åbne for den mulighed, at forholdene kan se anderledes ud andre år.

Alt i alt er det derfor væsentligt, at vores smoltrapport kun bør betragtes som et lille kig ind i nogle af limfjordsørredernes verden fremfor som en større universel adfærdsbeskrivelse for limfjordssmolt.

Mine kollegaer og jeg kunne dog rigtig godt tænke os at komme tættere på den universelle forståelse af limfjordsørredernes adfærd ved eksempelvis at køre lignende undersøgelser i andre vandløb i området, og meget gerne uden at miste en del af udstyret undervejs. Derved kunne man eksempelvis se om fiskene fra den vestlige fjord også trækker ud mod øst, og formentlig få et bedre billede af hvad der slår fiskene ihjel eller giver dem problemer i fjorden. Det er jo efterhånden tydeligt at fiskene fra den sydlige del af Limfjorden bidrager til kystfiskeriet i store dele af Danmark, men hvad sker der egentlig med fiskene fra de resterende limfjordsvandløb? Vi ved stort set ingenting om dem, og det er da lidt ærgerligt når man ser på hvor utroligt mange fisk det potentielt set drejer sig om.

Så er  resultaterne af smoltundersøgelsen fra Limfjorden endelig offentliggjort. De kan læses i deres helhed som DTU rapport her eller med en omtale på fiskepleje.dk her.

De væsentligste konklusionerne fra smoltstudiet er, at fiskene ser ud til at søge ud af fjorden i stedet for at blive hængende og vokse sig store tættere ved vandløbets munding, samt at vandringen ud af fjorden foregår mod øst. Begge dele er interessant, og er med til at kaste lys over hvorfor ørrederne fra Limfjorden er så velrepræsenterede i fangster i de indre farvande.

Vi har et lignende datasæt fra nedgængere som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Nedgængerne ser ud til at have en noget anden adfærd end smoltene på nogle punkter, så det bliver spændende at komme lidt mere i dybden med deres data.

Eventuelle spørgsmål til undersøgelserne kan stilles her på siden.

 

 

Jeg er på kursus i Tromsø med en masse andre fiskestudenter i disse uger. Som en del af kurset, skal man fremlægge sine resultater for de andre studerende, hvilket giver en fin mulighed for at opdage noget af den ørredforskning der foregår i vores nabolande for tiden. Jeg bringer her et kort udpluk af nogle emner:

Sindre Eldøy fra NTNU i Norge har undersøgt voksne (27,5 – 58,0 cm) ørreders migration og adfærd gennem Snillfjorden ved Trondheim. Undersøgelsen har visse ligheder med de igangværende undersøgelser i Limfjorden og de tidligere undersøgelser som DTU Aqua har foretaget i Mariager og Randers fjord, men er alligevel unik, da Sindre har anvendt en ny type akustisk mærke der ikke kun udsender sit ID, men også hvilken dybde mærket befinder sig på. Man kan således se hvilken dybde fisken har opholdt sig på når den har været indenfor hydrofonernes rækkevidde.

De væsentligste pointer er, at fiskene ser ud til at opholde sig på en større gennemsnitsdybde i dagtimerne end om natten, samt at en del af fiskene bliver i fjorden i hele perioden selvom der er tale om voksne fisk. Faktisk er hele 68 % af registreringerne af fiskene i fjorden sket indenfor fire km fra vandløbets munding, og fiskene ser dermed ud til at opføre sig anderledes end de danske havørreder, der minder lidt mere om laks idet de tilsyneladende forlader fjordene direkte og samtidig har relativt mange dyk til større dybder i havet. Studiet bekræfter den fascinerende trend, at hver gang der kommer en ny undersøgelse af havørreders adfærd i et givent område, finder man et unikt adfærdsmønster hos den undersøgte bestand i forhold til undersøgelser andre steder.

Som de fleste i øvrigt ved, er lakselus et stort problem mange steder i Norge, og Sindre er for tiden i gang med nye studier af havørredernes adfærd i fjorde hvor der er mange lus i forhold til fjorde hvor der er ingen eller få lus. Det bliver spændende at se resultaterne af de undersøgelser når de kommer, da vi jo i Danmark måske kan få større udfordringer med lakselus i fremtiden.

Udover Sindres studier, er forskere fra IMR i Bergen også i gang med en detaljeret undersøgelse af adfærden hos ørredsmolt med og uden lus i en fjord på den norske sydkyst, så der er ny viden på vej fra flere steder om lusenes betydning for havørreder.

Tormod Haraldstad fra NIVA i Norge beskæftiger sig med ørreders passage af vandkraftværker. Idéen er grundlæggende at se på hvor mange fisk der finder faunapassagen alt efter hvor meget vand der bliver ført ned i den, samt at se på overlevelsen hos de smolt der ikke finder faunapassagen men i stedet bliver suget ned igennem turbinen.

Ørreder vender jo som regel tilbage og gyder det sted de blev født, og de er derfor rigtig gode til at danne lokale bestande der er tilpasset de forhold som bestanden møder i vandløbet og havet. Udover at tilføje en direkte dødelighed, kan vandkraftværker derfor også påvirke bestanden negativt fordi de ændrer sammensætningen af fisk der kommer forbi vandkraftværket og ud mod havet.
Lidt nærmere beskrevet, så kan vandkraftværket have den uhensigtsmæssige funktion, at det skaber en selektion for en type fisk der opfører sig på en bestemt måde eller har en bestemt størrelse, selvom denne type fisk måske ikke har den bedste overlevelse i vandløbet nedstrøms eller i havet.

Eksempelvis viser Tormods data, at sandsynligheden for at overleve en tur gennem turbinen er klart størst for små smolt. Dette er måske forventet, men det er også problematisk, da vandløbet længere nedstrøms bliver langsomtflydende med en pæn bestand af gedder, og her er det en fordel at være en stor smolt. Vandkraftværket skaber derfor større problemer for bestanden end den man måler når man ser hvor fisk der dør i forbindelse med passagen af selve vandkraftværket, fordi det fjerner flest af de store fisk som ellers ville overleve resten af turen gennem vandløbet og fjorden.

Vandkraftværkers betydning for overlevelsen diskuteres og undersøges stadig mange steder, som eksempelvis i Tyskland, hvor man har et mål om at de maksimalt må være skyld i en dødelighed på 10 % hos passerende fisk som ørred, laks og ål. Eva Thorstad, Torgeir Havn, Finn Økland og en håndfuld andre forskere har undersøgt effekten af et moderne kraftværk (Unkelmühle i Tyskland) hvor der er lavet en masse gode muligheder for faunapassage.

Her var den direkte dødelighed ved passage af selve kraftværket imponerende 0 %. Kraftværket skabte dog alligevel problemer for vandrefiskene, da reservoiret forsinkede smoltene og skabte et miljø hvor gedder og andre rovfisk kunne opholde sig og angribe dem, og fordi en del fisk pådrog sig skader igennem faunapassagerne som de senere døde af. På trods af det imponerende arbejde man har gjort for at sikre vandrefiskenes passage af vandkraftværket, medførte det derfor alligevel en indirekte dødelighed på 16 % i 2014 og 25 % i 2015. Selv de mest skånsomme kraftværker ser derfor ud til at skabe problemer for vandrefiskene, hvilket understreger de udfordringer der kan være med de danske vandkraftværker og spærringer hvor der ofte er gjort mindre for at hjælpe fiskene.

Det er alt i alt et grundigt stykke arbejde der er blevet lavet af forskergruppen, som også har undersøgt overvelsen forbi to andre tyske vandkraftværker med forskellige typer turbiner og passageløsninger. Du kan læse den samlede apport om alle tre kraftværker i sin fulde længde her.

Her er lidt stille for tiden mens data fra Limfjorden bearbejdes og klargøres til offentliggørelse.

Der har været plads til et par succesoplevelser de sidste uger. For eksempel havde vi indkøbt et nyt sindrigt system som kan hjælpe med at afdække, om fiskene fra Limfjorden har trukket gennem Øresund, og det er lykkedes os at få hentet data fra dette med stor succes.

Mange ørrednørder har set Dorte Bekkevolds genetiske analyser af fangster rundt omkring i landet, hvor limfjordsfiskene har været stærkt repræsenteret i fangsterne nede omkring Stevns. Det er derfor interessant om vi kan observere den bevægelse fra Limfjorden til Østersøen med telemetri.

Nedenfor kan du se DTU Aquas fantastiske elitetekniker Jes Dolby i exciteret tilstand netop som det lykkes at hidkalde noget af udstyret på Øresund.

Vi er så småt ved at have hentet de fleste data fra Limfjorden, og kun et par stationer mangler af blive hentet inden vi har det fulde overblik.

De fleste nedgængere ser ud til at have forladt vandløbene i vinteren og foråret, og 31 ud af de 80 mærkede nedgængere har forladt fjorden. 12 af nedgængerne var returneret til fjorden igen i maj-august. Der var stadig aktivitet da vi hentede data ved østsiden af fjorden for et par uger siden, så der skal nok komme flere fisk tilbage inden gydesæsonen begynder.

Jeg forventer at en detaljeret version af resultaterne er klar til offentliggørelse om en måneds tid.

Vi har stadig ikke fundet hydrofonen som forsvandt fra mundingen af Simested Å i foråret. Derudover er der desværre nogle af vores hydrofoner ude i selve fjorden der også er forsvundet. Hvis man ser en bøje med en hydrofon under som den nedenfor, må man derfor meget gerne kontakte mig.

En af de mest interessante ting at undersøge når man studerer fisk er, hvor fiskene har opholdt sig og hvilken migrationsrute de har fulgt. Vi var derfor heldige at få hjælp af to af DTUs modelleringseksperter Martin Wæver Pedersen og Uffe Høgsbro Thygesen til at undersøge dette for havørreder ud fra vores DST-data, hvilket der kom nogle interessante oplysninger ud af.

Men først lige lidt baggrund, for årsagen til at fiskemigration i det hele taget er så dårligt undersøgt er primært, at satellitbaserede positioneringssystemer ikke fungerer under vand. Akustisk telemetri hvor man anvender hydrofoner som vi eksempelvis gør når vi følger ørrederne i Limfjorden, er uanvendelig til detaljerede studier i åbent hav, da hydrofonerne kun kan høre de mærkede fisk på få hundrede meters afstand. Man må derfor ty til andre tricks for at undersøge migrationsruter i havet.

Sådan et trick kan være at sætte en lyssensor på en langdistancemigrant som eksempelvis en laks og efterfølgende estimere fiskens position ud fra sol op- og nedgang, hvilket så kan bruges til at modellere en migrationsrute når fisken har svømmet rundt i Atlanterhavet. For fisk der opholder sig meget på bunden som eksempelvis torsk, kan man se på fiskens opholdsdybde og bruge timingen af høj- og lavvande over fisken til at estimere hvor fisken opholder sig.

Havørreder drager dog antageligvis hverken med kongefamilien til Nordatlanten eller lusker rundt over bunden i længere tid, så i stedet for lys og tidevand anvendte vi de temperatur- og dybdedata vi fik fra de DST-mærkede fisk til at undersøge hvor fiskene havde opholdt sig mens de var i havet.

Metoden gik kort fortalt ud på at matche den temperatur fiskene oplevede når de opholdt sig på 0-2 meters dybde med satellitmålinger af havtemperaturen i samme dybde og tidsrum (satellitdata er frit tilgængelig via EU-projektet Copernicus). Desuden brugte vi den daglige maksimalt besøgte dybde for hver fisk til at udelukke at den havde opholdt sig i områder med lavere vanddybder.

Hvis fisken har oplevet en gennemsnitstemperatur på 0-2 meters dybde på eksempelvis 14,3 grader, vil havområderne derfor være rødere på figurerne nedenfor jo tættere overfladetemperaturen var på 14,3 grader den givne dag. Hvis fisken har været nede på 60 meters dybde en given dag, bliver alle havområder hvor dybden er under 60 meter dog helt blå uanset temperaturen denne dag, da fisken ikke kan have været der.

På den måde får man data som nedenfor, hvor de mest (rød) og mindst (blå) sandsynlige opholdsområder i dag nummer 19, 20 og 21 af en havørreds marine liv er plottet.

Udfordringen er så, at fisken ovenfor ser ud til at have været enten øst for Skagen, ude i Skagerrak eller tæt på Sjælland, men os der har set en havørred ved godt, at den kun kan være et sted på samme tid. Her kommer Martin Wævers kompetencer virkelig ind i billedet, for han har udviklet en såkaldt hidden markov model, der populært sagt beregner den mest sandsynlige migrationsrute ud fra fiskens start- og slutposition (vandløbets munding) og en serie af daglige sandsynlighedsfordelinger som dem ovenfor. Modellen ved lidt forenklet sagt godt at fisken kun kan bevæge sig et vist stykke på et døgn, så den forsøger at ramme flest mulige røde områder ved at flytte fisken så lidt som muligt.

Hvis man fodrer modellen med en hel marin sæson for en havørred, kan man derfor blive velsignet med et output som nedenfor, hvor en fisk fra Varde Å angiveligt har bevæget sig rundt i vadehavsområdet og derefter nordpå til Skagerrak inden den vendte hjem til åen igen. Den røde firkant markerer området hvor fisken bevægede sig fra åen ud i havet.

De blå punkter repræsenterer den mest sandsynlige position hver dag i fiskens marine liv. Her skal man huske på, at modellen placerer punktet i et sandsynlighedsfelt, så der er med andre ord en svingende usikkerhed på positionen på eksempelvis 10-50 km hver dag, som ikke er vist på plottet ovenfor.

Som supplement til kun at plotte punkterne, kan man derfor plotte usikkerhed omkring ruten som nedenfor. Her er mørk blå igen lig med en sandsynlighed på 0 for at fisken har opholdt sig et sted, og Varde Ås munding er igen repræsenteret med en rød firkant. Jyllands kontur anes som det store mørkeblå område hvor sandsynligheden for at fisken har opholdt sig naturligvis er 0, mens sydspidsen af Norge lige kan anes i toppen af sandsynlighedsfeltet:

På den måde kan vi se, at fisken med stor sandsynlighed har opholdt sig mellem Helgoland og den tyske vadehavskyst i en periode. Vi kan også se, at den sandsynligvis har opholdt sig tæt på Jyllands vestkyst på sin vej til og fra Skagerrak, mens sandsynlighedsfeltet mere eller mindre dækker hele Skagerrak, hvilket vil sige at hele Skagerrak kan have været udsat for et besøg fra denne fisk da den bevægede sig gennem området.

Der er mange interessante migrationsforløb, så lad os kigge på en fisk mere fra Varde Å som ikke har været i Tyskland men i stedet ser ud til at være migreret direkte mod Kattegat:

Igen giver plottet med punkterne os den overordnet mest sandsynlige rute, mens vi må have usikkerheden med hvis vi skal have det korrekte billede af hvor fisken kan have opholdt sig på sin vej fra Varde til Kattegat og hjem igen:

Her kan vi se, at fisken med meget stor sandsynlighed har opholdt sig nord for Skagen i en periode samt at den ligeledes med stor sandsynlighed har opholdt sig i området omkring Røsnæs/Sejerø/Sjællands Odde i en periode. Bemærk at usikkerheden strækker sig til Norges sydkyst samt det meste af Sveriges østkyst, så denne fisk kan have været på besøg i det meste af Skagerrak og Kattegat i løbet af sin marine karriere.

Modellen når frem til at de ni fisk vi har fodret den med i gennemsnit har flyttet sig cirka 10 km om dagen (i fugleflugt – reelt har de formentlig bevæget sig noget mere), men tallet varierer meget fra dag til dag som man kan se på figuren nedenfor, hvor de daglige migrationsdistancer for en fisk på 92 cm fra Liver Å er plottet:

På den måde kan man altså ved hjælp af temperatur- og dybdemålinger fra en fisk komme ganske langt med at estimere hvor fisken har opholdt sig hvornår, skønt vi godt kan blive enige om at det havde været en del nemmere hvis man kunne have brugt en GPS.

Modelleringen synes at bekræfte, at havørreden ikke migrerer langt væk hjemmefra som laksen gør, skønt to havørreder som ikke er blevet præsenteret her var oppe omkring Stavanger at vende.

Det generelle mønster var, at fiskene bevægede sig tæt på land i starten af deres marine ophold og ud på mere åbent hav senere på sæsonen inden de svømmede hjem til åen igen.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at de fisk vi har arbejdet med her er relativt store havørreder på 1,7 – 7,2 kg som må forventes at svømme længere væk hjemmefra end mindre fisk.

Igen tak til Martin og Uffe for modelleringskompetencerne, til Henrik Baktoft for lidt assistance et par gange undervejs samt til min vejleder Kim Aarestrup for at give mig muligheden for at arbejde med DST-datasættet.